Premier League Tottenham fuldfører klubbens andet januarindkøb Foto: Alex Pantling/Getty Images Af K. Christensen 5. januar 2024 Ange Postecoglou Djed Spence Tottenham Januars transfervindue er næsten lige åbnet, men Tottenham har allerede lukket deres anden aftale. Tottenham har haft travlt i januars transfervindue, hvor de allerede har lukket deres anden aftale. De har nemlig hentet Djed Spence retur fra Leeds United, som han skulle have været udlejet til resten af sæsonen. Det betyder, at han fra dags dato vil være tilgængelig for Ange Postecoglou. Det er han sandsynligvis glad for at høre, da de har brug for defensive forstærkninger i Tottenham. “Leeds United kan bekræfte, at Djed Spence er vendt tilbage til Tottenham Hotspur, hvilket bringer hans lejeaftale med klubben til ophør. Spence spillede syv kampe, mens han var hos de hvide, efter at være kommet til i sommerens transfervindue,” skriver Leeds United. “Vi vil gerne takke Djed for hans indsats, mens han var på Elland Road, og vi ønsker ham held og lykke med hans fremtidige karriere.” Tottenham har desuden bekræftet nyheden med deres egen meddelelse. Her byder Postecoglou Spence velkommen tilbage til klubben, hvor han skal styrke dybden i den defensive trup. Hertil bliver det også bekræftet, at forsvarer Micky van de Ven er vendt tilbage til fuld træning i denne uge. Han pådrog sig en skade i kampen mod Chelsea i november, og har været ude lige siden. Men nu er han snart klar til at gøre comeback. “Micky van de Ven har trænet med os. Han har været involveret i tre sessioner,” sagde Postecoglou på et pressemøde ifølge football.london. “Jeg er Ikke sikker på i morgen, og om han vil være involveret eller ej,” lød det også. Her hentyder han naturligvis til kampen mod Burnley i FA Cup. Læs også: Postecoglou indrømmer: “Noget er gået katastrofalt galt” Læs også: Postecoglou: Jeg er den samme som i går Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt