Premier League Top 5: Dyreste januar transfers i historien Foto: Chelsea FC / Chelseafc.com Af Nicolai Pedersen 25. januar 2025 Dusan Vlahovic Enzo Fernandez Kvicha Kvaratskhelia Phillipe Coutinho Transferrygter Virgil van Dijk Januar-transfervinduet har gennem årene set nogle af de mest opsigtsvækkende og kostbare handler i fodboldverdenen. Her er en oversigt over de fem dyreste spillerkøb nogensinde foretaget i januar – og der er et helt friskt ansigt på listen. Der er både succes historier og regulære ‘flops’ på denne top 5. 5. Pladsen: Kvicha Kvaratskhelia fra Napoli til Paris Saint-Germain for 75 millioner euro, 2025 Georgieren har været en af de varmeste navne i Europa de sidste år, og han har været nævnt i forbindelse med mange af Europas største klubber det seneste år. Men det blev altså franske Paris Saint-Germain der kan tilføje den kreative kantspiller til holdet, hvor han står til at skulle udfylde et hul der er blevet efterladt af Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé. 4. Pladsen: Dusan Vlahovic fra Fiorentina til Juventus for 83 millioner euro, 2022 Vlahovic havde været en af de farligste spillere i Europa for Fiorentina i nogle år, inden Juventus slog til og hentede den unge serber. Juventus har nydt godt af Vlahovic i et par sæsoner nu, hvor serberen har fortsat sit imponerende målsnit med 40 mål i 92 Serie A kampe for ‘Den Gamle Dame’ 3. Pladsen: Virgil Van Dijk fra Southampton til Liverpool for 85 millioner euro, 2018 Virgil Van Dijk blev i januar 2018 den dyreste forsvarsspiller i historien, da Jürgen Klopp og Liverpool hentede den stærke hollænder i Southampton. Van Dijk har siden sin ankomst til Anfield været en stor profil og en af de bedste stoppere i verden. Hollænderen er nu også anfører for klubben. 2. Pladsen: Enzo Fernandez fra Benfica til Chelsea for 121 millioner euro, 2023 Enzo Fernandez kom til Chelsea i kølvandet på et VM i Qatar, hvor han og Argentina gik hele vejen og blev verdensmestre. Her spillere Fernandez en stor rolle, og på trods af blot seks måneder i Benfica, var Chelsea klar til at springe banken for midtbanespilleren. Fernandez har nu fundet sig til rette i Chelsea, og har under Enzo Maresca taget nogle kæmpe store skridt i sin personlige udvikling. 1. Pladsen: Phillipe Coutinho fra Liverpool til FC Barcelona for 135 millioner euro, 2018 Coutinho til Barcelona som en af verdens absolut bedste spillere, og planen var da også at han skulle løfte arven efter Neymar som var skiftet til Paris Saint-Germain forinden. Coutinho faldt aldrig helt på plads, og måtte nøjes med enkelte perioder hvor han viste sit talent. Han blev lejet ud til Bayern München uden nævneværdig succes, inden Aston Villa tog ham på lån og efterfølgende købte ham fri i Barcelona. Den 32-årige brasilianer er stadig på kontrakt i Villa, men har dee sidste par år været udlejet til Al-Duhail i Qatar og Vasco da Gama i Brasilien. Læs også: Van Dijk forventer benhårdt PSG-møde Læs også: João Félixs mareridt i Milan nærmer sig enden Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar