Premier League Masseflugt hos Southampton: Profilerne står i kø for at komme væk Foto: Taylor Harwood-Ellis & Aaron Ramsdale / Getty Images Af Nicolai Pedersen 27. februar 2025 Aaron Ramsdale Southampton FC Taylor Harwood-Bellis Transferrygter Tyler Dibling Southampton står foran en massiv sommerudrensning, når deres nedrykning fra Premier League bliver en realitet, hvilket det unægteligt ser ud til. Flere af klubbens profiler ser allerede ud til at være på vej væk. Chelsea har angiveligt rettet blikket mod målmand Aaron Ramsdale, mens Taylor Harwood-Bellis og Tyler Dibling også er blandt de mest eftertragtede spillere i Premier League. Ifølge The Daily Mirror har Chelsea længe haft interesse i Ramsdale, og med en mulig frikøbsklausul i hans kontrakt kan ‘The Blues’ forsøge at hente ham for omkring £25 millioner (ca. 225 mio. kroner). Klubben er frustreret over deres nuværende målmandssituation, hvor Robert Sánchez er blevet bænket, og Filip Jørgensen har haft svingende præstationer – senest med en stor fejl mod Aston Villa. Ramsdale, der skiftede til Southampton fra Arsenal sidste sommer, kunne derfor blive en løsning på Chelseas målmandsproblemer. Forsvarsspilleren Taylor Harwood-Bellis er også på vej væk fra The Saints, og ifølge TBR Football har flere Premier League-klubber, herunder Tottenham, Aston Villa, Newcastle, Everton og Brighton, vist interesse. #WHUFC and #CPFC alerted to the possibility of signing #SaintsFC defender Taylor Harwood-Bellis following agent change. More here. https://t.co/m6OKYA92vo— Alex Crook ⚽️🎙 (@alex_crook) February 26, 2025 Harwood-Bellis, der kom fra Manchester City for £20 millioner (ca. 180 mio. kroner), har været en af Southamptons mest stabile spillere denne sæson, men med klubben 13 point fra sikkerhed er et skifte næsten uundgåeligt. City har dog en tilbagekøbsklausul og en 25% videresalgsklausul, hvilket kan påvirke en eventuel handel. Læs også: Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent En Cole Palmer-klon ser også ud til at søge nye græsgange Til sidst ser den unge offensivspiller Tyler Dibling ser også ud til at forlade Southampton, hvis de rykker ned. Ifølge Football Insider er det “sikkert”, at han vil søge nye græsgange, og både Tottenham, Liverpool og Manchester United er blandt de interesserede klubber. Dibling, der har trukket sammenligninger med Cole Palmer på grund af sin tekniske kunnen og modenhed på banen, har været et af de få lyspunkter i en ellers trist sæson for Southampton. Southampton har en lang historie med at udvikle store talenter, men de har ofte haft svært ved at holde på dem. Hvis nedrykningen bliver officiel, kan sommerens transfervindue meget vel blive endnu en stor exodus af klubbens største profiler. Læs også: Spansk medie: Barça siger nej til Nico Williams Læs også: Inter intensiverer jagt på canadisk bomber Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Skadet Thuram skaber krise i Inters angreb Serie A Ranieri: Glem Champions League med Roma Serie A Conte: I Napoli kan man ikke gøre alt, man vil Europa League Postecoglou: Jeg er den samme som i går Europa League Ydmyget hjemme: Chelsea videre med skrammer Fodboldnyt Infantino: Spillere foretrækker kampe frem for træning