Premier League

Lucas Paquetás betting-skandale involverer nu også hans onkel

Foto: Lucas Paquetá / Getty Images
Foto: Lucas Paquetá / Getty Images

Lucas Paquetá befinder sig stadig i en alvorlig situation, der kan få store konsekvenser for hans karriere.

Den brasilianske landsholdsspiller er fortsat under efterforskning af det engelske fodboldforbund (FA) for angiveligt bevidst at have opsøgt gule kort i Premier League for at gavne bestemte personer på bettingmarkedet.

Ifølge efterforskningen skulle op til fire advarsler i perioden 2022-2023 være mistænkelige, hvor brasilianske spillere angiveligt har tjent penge på forhåndsviden om advarslerne.

FA har slået fast, at Paquetá “direkte forsøgte at påvirke kampe ved bevidst at søge en advarsel fra dommeren med det upassende formål at påvirke bettingmarkedet til fordel for en eller flere personer.”

Seneste udvikling i sagen viser, at sagen stikker dybere, end man først troede.

Ifølge brasilianske medier og regeringskilder er Paquetás onkel, Bruno Tolentino, også blevet trukket ind i sagen.

Dokumentation fra efterforskningen indikerer, at Tolentino havde en central rolle i betalingen af de involverede, mens en anden person, Marlon, angiveligt stod for at rekruttere spillere til matchfixing.

Michail Antonio vil spille igen efter mareridtsskade

Læs også: Michail Antonio vil spille igen efter mareridtsskade

Aston Villa-kampen springer i øjnene

En særlig mistænkelig hændelse knytter sig til en kamp mod Aston Villa den 12. marts, hvor Paquetá ifølge efterforskningen fortalte en mellemmand, at han ville give sin bror, Matheus Paquetá, en “fødselsdagsgave” i form af et gult kort.

Advarslen kom præcist som forudset, hvilket har givet yderligere næring til anklagerne.

Konsekvenserne for Paquetá kan blive alvorlige.

Hvis han findes skyldig, risikerer han op til ti års karantæne fra fodbold, hvilket i praksis kan betyde et farvel til topfodbold.

Samtidig står Tolentino over for en potentiel fængselsstraf på op til seks år. Paquetá selv har hele tiden fastholdt sin uskyld og siger, at han er rolig i forhold til undersøgelsen.

Men efterhånden som flere beviser kommer frem, vokser presset på West Ham-stjernen, der risikerer at se sin karriere smuldre, hvis anklagerne holder stik.

David Moyes storroses af trænerkollega før møde

Læs også: David Moyes storroses af trænerkollega før møde

Paqueta risikerer livslang karantæne – retssag starter nu

Læs også: Paqueta risikerer livslang karantæne – retssag starter nu

Seneste nyheder

Se flere nyheder