Premier League Jamie Carragher slagter Tottenham efter stort nederlag: Værre end League Two-klub Foto: Tottenham / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 7. februar 2025 Ange Postecoglou Jamie Carragher Tottenham Tottenham blev torsdag aften ydmyget af Liverpool i Carabao Cup-semifinalen og er nu ude af turneringen efter et samlet 4-1-nederlag. Anfield-kampen endte således 4-0 til hjemmeholdet efter en Tottenham-sejr i første opgør, og Spurs’ præstation var så svag, at Jamie Carragher uden tøven sammenlignede dem med League Two-holdet Accrington Stanley – og endda til Tottenhams ulempe. “De var værre end Accrington Stanley,” kommer det fra Carragher på Sky Sports, som påpeger, at selv det undertippede League Two-mandskab skabte flere problemer for Liverpool, da de mødtes i FA Cuppen. Tottenham kom som bekendt til Anfield med en 1-0-føring fra første kamp, men blev hurtigt overrumplet. Cody Gakpo udlignede sammenlagt efter 34 minutter, før Mohamed Salah eksekverede et straffespark til perfektion lige efter pausen, før først ungarske Dominik Szoboszlai og senere den hollandske forsvarsprofil Virgil van Dijk lukkede kampen med to hurtige mål i slutfasen. Ange's post-match reaction 🗣️ pic.twitter.com/91uU3dxxEP— Tottenham Hotspur (@SpursOfficial) February 6, 2025 Jamie Redknapp var lige så kritisk som Carragher og påpeger således, hvor let Liverpool havde ved at kontrollere kampen. “Jeg kan ikke huske at have set et hold gå ned uden modstand som Tottenham gjorde i dag,” kommer det fra Redknapp. Spurs skabte stort set ingenting offensivt og havde kun en enkelt reel chance, da Heung-Min Son ramte overliggeren 12 minutter før tid. Med 13 nederlag i 24 ligakampe og en placering som nummer 14 i Premier League bliver kritikken af Ange Postecoglou stadig højere, og selvom holdets mange skader uden tvivl har været en faktor, er det præstationer som denne, der gør det fortsat sværere at forsvare australieren. Læs også: Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed FA Cup afgørende for Postecoglous fremtid Postecoglou erkender da også selv blankt problemerne: “Liverpool var alt for gode for os i aften. Vi fik aldrig greb om kampen, hverken med eller uden bold. Vi lod dem få kontrollen tidligt, og det gjorde det svært for os at komme ind i opgøret,” påpeger den australske cheftræner til ITV. Ifølge The Athletic kan den kommende FA Cup-kamp mod Aston Villa blive afgørende for Postecoglous fremtid, før med exit i Carabao Cuppen og en håbløs placering i ligaen er FA Cuppen og Europa League de eneste realistiske muligheder for at bryde klubbens 17 år lange trofætørke. I modsætning til Tottenham ser Liverpool til gengæld stærkere ud end de i mange, mange år har gjort. Holdet topper Premier League med seks point ned til andenpladsen, endda med en kamp i hånden, og Arne Slot har sat sit tydelige aftryk på holdet, og der er ingen tegn på, at deres imponerende sæson mister momentum. Med sejren har Liverpool booket billet til Carabao Cup-finalen på Wembley 16. marts, hvor Newcastle venter, men med The Reds’ nuværende form, bliver det svært at stoppe dem fra at tage sæsonens første trofæ. Læs også: Postecoglou indrømmer: “Noget er gået katastrofalt galt” Læs også: Postecoglou: Jeg er den samme som i går Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt