Premier League

Blev sparket ned af dommer og fik rødt kort – nu er han på vej til Fenerbahce

Blev sparket ned af dommer og fik rødt kort – nu er han på vej til Fenerbahce
Foto: Matt McNulty - UEFA / Getty Images

Den brasilianske forsvarsspiller Diego Carlos gik verden rundt i 2018 for Nantes i en kamp mod Paris Saint-Germain. Forsvarsspilleren kolliderede, tilfældigt, med dommer Tony Chapron, og blev efterfølgende sparket af Chapron og fik et rødt kort.

Siden da er der sket meget, og Diego Carlos har været forbi den spanske storklub Sevilla, og spiller nu for Aston Villa i Premier League.

Aston Villa ser ud til at være tæt på et afsluttet kapitel for Diego Carlos, da den brasilianske forsvarsspiller er i forhandlinger med Fenerbahce om et skifte.

Efter næsten tre år i klubben, hvor han blev hentet af Steven Gerrard, kan Carlos nu være på vej væk, hvilket potentielt kan give Villa lidt luft økonomisk og samtidig hjælpe med at overholde Premier Leagues regler om rentabilitet og bæredygtighed.

Carlos, som fylder 32 år i marts, har halvandet år tilbage af sin nuværende kontrakt, og et salg vurderes at kunne indbringe op til £10 millioner, omkring 90 millioner kroner.

Har længe været til salg

Ifølge The Telegraph har Villa været villige til at sælge Carlos i de seneste to transfervinduer, men det er først nu, at en aftale ser ud til at være på plads.

Hans afgang vil ikke blot reducere lønomkostningerne, men også frigøre midler til at hente en erstatning.

Villa har dog været forsigtige med at lade Carlos gå uden først at sikre sig en passende erstatning. Klubben har været forbundet med flere potentielle tilgange, herunder Celta Vigos Oscar Mingueza, der for nylig blev scoutet af Monchi, Aston Villas sportsdirektør.

Derudover er Loïc Badé fra Sevilla og Paris Saint-Germains Milan Skriniar også nævnt som mulige kandidater. Skriniar blev angiveligt tilbudt Villa på en lejeaftale indtil sæsonens afslutning, hvilket kunne være en midlertidig løsning. Men Skriniars kæmpe kontrakt i den franske hovedstad, kan blive et problem for Villa.

Med Pau Torres ude i op til to måneder og Tyrone Mings kun lige vendt tilbage fra en længere skadespause, står Villa i en vanskelig situation i forsvaret. Diego Carlos selv har kæmpet med sine egne skadesproblemer siden sin ankomst til Birminham klubben.

Seneste nyheder

Se flere nyheder