Premier League Agent afslører: Liverpool byder på 17-årige Andrija Maksimović Foto: Andrija Maksimović / Getty Images Af Andreas Adamsen 3. februar 2025 Andrija Maksimovic Crvena Zvezda Liverpool Transferrygter Selvom Liverpool hidtil ikke har foretaget sig det helt store i vinterens transfervindue, kan der måske være en handel af et stortalent på vej på falderebet. Liverpool har tidligere uden held forsøgt sig med serbiske spillere, og særligt Lazar Marković var en slem skuffelse for håbefulde Liverpool-tilhængere, da kantspilleren i 2014 blev handlet i Benfica for hele 185 millioner kroner og aldrig slog til. Nu kan der meget vel være et nyt serbisk navn på vej mod Anfield. Ifølge den serbiske agent, Zoran Stojadinović, der selv var aktiv som spiller i blandt andet spanske Mallorca, har den engelske storklub nemlig afleveret et bud på det 17-årige stortalent Andrija Maksimović. ”Det er ingen hemmelighed, at der er nogle (bud, red.). Liverpool er én af klubberne, ligeledes Aston Villa, Leipzig og Atlético Madrid, så det er alle klubber fra de store ligaer, der har vist seriøs interesse,” kommer det fra Stojadinović ifølge Express. Serberen har i denne sæson fået et stort gennembrud i storklubben Crvena Zvezda, på dansk bedre kendt som Røde Stjerne, hvor den teknisk stærke teenager har arbejdet sig op gennem ungdomsrækkerne. Startdebuten i den traditionsrige hovedstadsklub kom i det altid intense derby mod bysbørnene FK Partizan, hvor det hele endte med en historisk stor udebanesejr til Maksimović og Co. på 4-0, og undervejs bød Maksimović endda ind med et oplæg. I alt er det nu blevet til 22 optrædener på førsteholdet i Crvena Zvezda, hvor Maksimović tre gange er kommet på tavlen og fire gange har været i oplæggerens rolle. Kaldes “lille Messi” Det er sågar også blevet til debut på det serbiske A-landshold, hvor Maksimović blandt andet kom i aktion, da Serbien spillede 0-0 med Danmark i den afsluttende gruppespilskamp i Nations League A, og nu står teenageren dermed noteret for fire landskampe. Rykker Maksimović til Liverpool, vil han blive den fjerde serbiske spiller i klubbens historie, der foruden føromtalte Lazar Marković også tæller Marko Grujić og Milan Jovanović. Mens Maksimović, der i Serbien kaldes “lille Messi,” fordi han som barn særligt lignede superstjernen Lionel Messi, er kendt for sine tekniske egenskaber, er serberen en alsidig midtbanespiller, der både kan spille centralt og bredt. Det er ellers ikke mange måneder siden, at Maksimović forlængede kontrakten med den serbiske storklub, og teenagerens nuværende aftale løber således helt frem til sommeren 2027. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Bundesliga Ridle Baku efter januarskifte til RB Leipzig: ”Alt her er større” Europa League UEFA dumper bane: Union Saint-Gilloise skal finde ny hjemmebane til Ajax-brag Serie A Slag for Antonio Conte og Napoli: David Neres ramt af muskelskade Premier League Ian Wright med råd til Manchester United: Køb Ipswich-angriberen Liam Delap La Liga Joachim Löw: Alle trænere bør besøge Barcelonas La Masia Premier League Jack Grealish åbner op: Det sidste år har været det sværeste i mit liv