MLS Jesper Sørensen og Vancouver henter den tidligere Superliga-profil Emmanuel Sabbi til MLS Foto: Emmanuel Sabbi / Getty Images Af Nicolai Pedersen 11. februar 2025 Emmanuel Sabbi Jesper Sørensen Vancouver Whitecaps Den tidligere Hobro- og OB-profil Emmanuel Sabbi fortsætter sin karriere i MLS, hvor han netop er blevet præsenteret som ny spiller hos Vancouver Whitecaps, der har Jesper Sørensen som cheftræner. Sabbi skifter fra franske Le Havre og har underskrevet en aftale, der løber frem til slutningen af 2027, med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Den 27-årige amerikaner har tidligere markeret sig i Superligaen med OB og Hobro, inden han i sommeren 2023 tog springet til Ligue 1. I Le Havre nåede han at spille 49 kampe og score fem mål, men nu vender han altså tilbage til Nordamerika, hvor han skal forsøge at sætte sit præg på MLS. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Vancouver Whitecaps FC (@whitecapsfc) “Emmanuel er en erfaren offensivspiller, som har spillet i en af de bedste ligaer i verden. Han vil tilføje endnu en dimension til vores angreb og kan spille både på kanten og i angrebet. Vi er glade for at kunne byde ham velkommen,” siger Axel Schuster, sportsdirektør i Vancouver Whitecaps. Læs også: Jesper Sørensen glad for Brøndbys valg af Frederik Birk: Stort trænertalent Stor profil i Superligaen Sabbi har tidligere vist sin målfarlighed i Superligaen, hvor han for OB scorede 21 mål og lavede 14 assists i 89 kampe, mens han også havde et stærkt ophold i Hobro med 16 mål og syv assists i 81 optrædener. For Jesper Sørensen markerer købet af Sabbi et tydeligt signal om, at han vil forstærke sit offensiv i Vancouver Whitecaps. Med Sabbi får han en hurtig og driblestærk kantspiller, der kan skabe ubalance hos modstanderne og samtidig bidrage med mål og assists. Læs også: Officielt: Jesper Sørensen er ny cheftræner i MLS Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo Serie A Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Serie A Fra ikon til fan: Rossi tager afsked med Fiorentina La Liga Skade til Cubarsí bekymrer både Spanien og Barça Serie A Fejl på fejl: Maignan risikerer at miste stor kontrakt Serie A Kan defibrillatoren fjernes? Bove håber stadig