Ligue 1

Utrolig historie: Nabil Bentaleb scorer i comeback otte måneder efter hjertestop

Nabil Bentaleb Lille
Foto: Nabil Bentaleb / Getty Images

Otte måneder efter et hjertetilfælde vendte Nabil Bentaleb søndag tilbage til grønsværen, og det var endda med en forløsende og emotionel scoring.

Nabil Bentalebs comeback på fodboldbanen er en af de mest rørende historier i denne sæson.

Efter otte måneder væk fra spillet, hvor den algeriske midtbanespiller har kæmpet sig tilbage fra et hjertestop, markerede han sin tilbagevenden med et mål i Lilles 2-0-sejr over Rennes – et øjeblik, der efterlader træner Bruno Génésio og resten af holdet i ren ekstase.

“Det er virkelig en utrolig historie, og vi er alle glade for at opleve den,” fortæller Génésio efter kampen.

Bentaleb blev skiftet ind i det 76. minut, og blot fire minutter senere stod han det rette sted og scorede med en simpel, men symbolsk vigtig afslutning.

Fejringen var følelsesladet, hvor han løb direkte hen til bænken for at omfavne holdets lægestab og sine holdkammerater, men Génésio indrømmer, at han i første omgang ikke indså, hvem der havde scoret.

“På det tidspunkt så jeg ikke, hvem der satte bolden i nettet. Det var først, da jeg så ham løbe, at jeg forstod det, og hele min stab rejste sig,” forklarer han.

Den 30-årige midtbanespiller faldt om 18. juni 2024 under en uformel fem-mod-fem-kamp med sin bror og venner.

Han blev lagt i kunstig koma i to dage, og da han vågnede, havde han ingen erindring om hændelsen.

På trods af usikkerhed omkring hans fremtid valgte han at kæmpe sig tilbage, og han blev den første spiller i Frankrig til at spille med en subkutan defibrillator, og midtbanespillere understreger, at særligt danske Christian Eriksen har været til stor hjælp under genoptræningen.

Hákon Haraldsson kan skyde Lille i historisk CL-kvartfinale

Læs også: Hákon Haraldsson kan skyde Lille i historisk CL-kvartfinale

Handler om hårdt arbejde og viljestyrke

Træneren understreger, at dette ikke handlede om held eller uheld, men om hårdt arbejde og viljestyrke.

“Han har klaret det, fordi han troede på sig selv og på de mennesker, der hjalp ham. Vi havde perioder med tvivl, men lidt efter lidt voksede vores tro på, at han kunne vende tilbage,” kommer det fra Génésio ifølge Flashscore.

Bentaleb fik først endelig grønt lys til at spille konkurrencefodbold onsdag – en nyhed, der alene var en kæmpestor sejr for den forhenværende Tottenham Hotspur-spiller.

Hans mål mod Rennes var således kulminationen på en utrolig rejse, og Génésio mener, at øjeblikket vil forblive en del af klubbens identitet fremadrettet.

“Det vil være et øjeblik, der for altid vil være indprentet i vores sæson, i klubbens historie og i Nabils hukommelse,” slutter den franske cheftræner.

Manchester United jagter dobbeltkup med Angel Gomes og Jonathan David

Læs også: Manchester United jagter dobbeltkup med Angel Gomes og Jonathan David

Hansi Flick afviser gratis Jonathan David

Læs også: Hansi Flick afviser gratis Jonathan David

Seneste nyheder

Se flere nyheder