Ligue 1

Fransk politi angreb kvinder og børn med tåregas

Fransk politi angreb kvinder og børn med tåregas
Foto: Fransk Politi / Getty Images

RC Lens’ fangruppe Red Tigers valgte søndag at forlade udebaneafsnittet på Stade de la Beaujoire i protest under holdets 3-1-nederlag mod Nantes.

Protesten kom efter påstande om, at fransk politi anvendte tåregas og batoner mod familier, kvinder og børn ved indgangen til stadion.

I en officiel udtalelse fordømte Lens-fansene politiets håndtering og forklarede baggrunden for deres beslutning:

“Politiet kontaktede alle busselskaber i begyndelsen af ugen, så organiseringen af turen var kendt. En eskortering var planlagt til kl. 12:30, men vi ankom allerede kl. 12:00, hvor de fleste af vores fans allerede havde ventet en time i et område uden toiletter eller nogen form for komfort. Behandlet som dyr, fik vi endelig lov til at gå mod stadion kl. 13:45.”

Da utålmodige grupper af familier forsøgte at komme ind på stadion, reagerede politiet ifølge Red Tigers ved at bruge tåregas og slå med batoner.

“Da familieorienterede fans forsøgte at komme ind, var politiets reaktion at bruge tåregas og batoner mod familier, kvinder og børn,” hed det videre i erklæringen.

Efter at have hørt om de voldelige episoder besluttede lederne af Lens’ fangrupper at fjerne deres bannere og forlade stadion i protest.

Ex-præsident vil ‘redde’ Ligue 1 med en amerikanisering

Læs også: Ex-præsident vil ‘redde’ Ligue 1 med en amerikanisering

Lens fortsætter mareridststime

For Lens-fans blev det en mareridtsdag både på og uden for banen.

Will Stills mandskab tabte 3-1 til Nantes og måtte spille med 10 mand efter M’Bala Nzolas udvisning i det 70. minut.

Nederlaget var Lens’ tredje i træk i Ligue 1, hvilket forværrede holdets formkurve, således holdet nu ligger på en ottende plads – tre point efter Lyon og de europæiske pladser.

Med sejren kom Nantes længere væk fra nedrykningsstregen, således de nu har fem point ned til Saint-Étienne

Politiets håndtering af situationen har ført til stor kritik i Frankrig, hvor brugen af magt mod fodboldfans – særligt familier og børn – igen er kommet i fokus.

Det forventes, at sagen vil blive efterforsket nærmere i de kommende dage.

Benatia-sagen genoptages – Marseille raser over dommerkontrovers

Læs også: Benatia-sagen genoptages – Marseille raser over dommerkontrovers

Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Læs også: Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Seneste nyheder

Se flere nyheder