Ligue 1

DAZN sagsøger Ligue 1 for milliarder

DAZN sagsøger Ligue 1 for milliarder
Foto: Marseille & Paris Saint-Germain / Getty Images

Striden mellem Ligue 1’s hovedrettighedshaver DAZN og ligaens styrende organ, LFP, er nu eskaleret til et juridisk opgør.

Ifølge RMC Sport har DAZN trukket LFP i retten og kræver hele 573 millioner euro (ca. 4,27 milliarder DKK) i erstatning for kontraktbrud og markedsvildledning.

Konflikten bunder i DAZN’s utilfredshed med, hvordan Ligue 1’s tv-rettigheder er blevet håndteret, og hvad streaminggiganten opfatter som vildledende oplysninger om potentielle abonnenter.

Det er en sag du kan læse mere om her.

DAZN har allerede tilbageholdt en del af de betalinger, der skulle være udbetalt til Ligue 1-klubberne denne måned, og hævder, at de blev lovet en langt større abonnentbase, end de reelt har fået.

Derudover mener DAZN, at ligaen ikke gør nok for at bekæmpe piratkopiering, og at klubberne ikke leverer tilstrækkeligt med eksklusivt redaktionelt indhold, hvilket svækker platformens værdi som officiel broadcaster.

Ex-præsident vil ‘redde’ Ligue 1 med en amerikanisering

Læs også: Ex-præsident vil ‘redde’ Ligue 1 med en amerikanisering

Sagen er sendt i Handelsretten

Sagen, der nu er sendt til Paris’ handelsret, indebærer to centrale krav fra DAZN.

For det første søger streamingtjenesten 264 millioner euro (ca. 1,97 milliarder DKK) i kompensation for kontraktbrud.

For det andet kræver de yderligere 309 millioner euro (ca. 2,30 milliarder DKK) for det, de kalder “markedsvildledning”.

De mener, at LFP undlod at give dem et præcist billede af Ligue 1’s markedsdistribution, inden parterne indgik en aftale på 375 millioner euro (ca. 2,79 milliarder DKK) årligt.

Ifølge L’Équipe kan denne juridiske tvist trække ud i flere måneder eller endda år.

DAZN’s skridt mod LFP indikerer, at de formentlig vil forsøge at komme ud af aftalen.

For Ligue 1, der allerede kæmper med økonomiske udfordringer og en svær position på tv-markedet, kan sagen få vidtrækkende konsekvenser.

Benatia-sagen genoptages – Marseille raser over dommerkontrovers

Læs også: Benatia-sagen genoptages – Marseille raser over dommerkontrovers

Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Læs også: Paulo Fonseca får karantæne til første advent

Seneste nyheder

Se flere nyheder