Ligue 1 Albert Grønbæk på vej videre? Foto: DeFodi Images / Getty Images Af Nicolai Pedersen 17. januar 2025 Albert Grønbæk Stade Rennais FC Transferrygter Albert Grønbæk kan meget vel have spillet sin sidste kamp for Rennes, hvis transfervinduet udvikler sig, som det tyder på. Den danske midtbanespiller, der kun har været i klubben i et halvt år, ønsker ifølge Tipsbladet at forlade den franske klub inden deadline den 3. februar. Årsagen skal findes i en kombination af ændrede forhold i klubben og manglende spilletid under den nye træner Jorge Sampaoli. Grønbæk blev hentet til Rennes under en anden ledelse, men med udskiftninger på nøgleposter, herunder trænerskiftet i november, har hans rolle ændret sig markant. Under Sampaolis ledelse er Rennes skiftet til en mere direkte spillestil baseret på en 5-4-1-formation med fokus på nogle lidt andre ting, end de ting Grønbæk købte ind på i sommers da han skiftede til klubben, Mens den franske avis Le Parisien hævder, at det er Rennes, der ønsker at sælge Grønbæk, peger Tipsbladets kilder på, at danskeren selv har taget initiativet til et skifte. Uanset hvem der har truffet beslutningen, er det tydeligt, at et farvel er nært forestående. Kørt ud på et sidespor Efter et skuffende nederlag i Coupe de France mod Troyes (0-1) har Rennes’ sportslige ledelse, med Frédéric Massara i spidsen, meddelt flere spillere, at de fremover skal træne adskilt fra førsteholdstruppen. Disse spillere placeres i et såkaldt “loft” og vil træne på andre tidspunkter, mens klubben arbejder på at finde løsninger for deres fremtid før transfervinduets lukning den 3. februar 2025. Her kan man angiveligt finde Albert Grønbæk, og andre navne som Glen Kamara og Baptiste Santamaria. Interessen for Albert Grønbæk ser dog ikke ud til at mangle. Ifølge Tipsbladet har klubber fra både Premier League og Bundesligaen udvist konkret interesse, og med Grønbæks stærke CV, der inkluderer en fortid som profil i AGF, Bodø/Glimt og en rolle på det danske landshold, står han stærkt i forhandlingerne om næste destination. Skiftet vil også markere en ændring i den danske tilstedeværelse i Rennes, hvor Henrik Meister tidligere har været en del af klubben. Med Meister lejet ud til italiensk fodbold, og Grønbæk tilsyneladende på vej videre, kan der pludselig være ingen danskere i den franske klub. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Bundesliga Ridle Baku efter januarskifte til RB Leipzig: ”Alt her er større” Europa League UEFA dumper bane: Union Saint-Gilloise skal finde ny hjemmebane til Ajax-brag Serie A Slag for Antonio Conte og Napoli: David Neres ramt af muskelskade Premier League Ian Wright med råd til Manchester United: Køb Ipswich-angriberen Liam Delap La Liga Joachim Löw: Alle trænere bør besøge Barcelonas La Masia Premier League Jack Grealish åbner op: Det sidste år har været det sværeste i mit liv