La Liga

Tidligere Barça-spiller hylder Real Madrid: “Det er verdens bedste hold”

Tidligere Barça-spiller hylder Real Madrid: “Det er verdens bedste hold”
Foto: Arthur Melo / Getty Images

Girona-midtbanespilleren Arthur Melo, der tidligere har repræsenteret FC Barcelona, kom med bemærkelsesværdige udtalelser efter sit holds 2-0-nederlag til Real Madrid på Santiago Bernabéu.

Den brasilianske midtbanespiller, der netop har skiftet til Girona i vinterens transfervindue, erklærede uden tøven:

“Når du spiller mod Madrid på Bernabéu, spiller du mod det bedste hold i verden, og de har en enorm selvtillid.”

Ordene vakte opsigt, især i betragtning af Arthurs fortid hos Barcelonas ærkerivaler.

Kampen blev afgjort af et langskudsmål fra Luka Modric og en scoring fra Vinícius Júnior.

Efter kampen roste Arthur den kroatiske veteran og hans afgørende scoring:

“Der er intet at gøre der, ingen taktik kan stoppe det – det er ren genialitet,” sagde brasilianeren.

Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Girona kæmper med om de Europæiske pladser

Han afslørede endda, at han personligt gik over til Modric efter kampen for at lykønske ham med målet.

Nederlaget var Gironas tredje i træk, hvilket har fået dem til at falde til 12. pladsen i La Liga med 31 point.

De er dog stadig kun fire point fra de europæiske pladser, og kampen om en billet til europæisk fodbold er fortsat tæt med hele ni hold i spil.

Arthur Melo kom til Barcelona i sommeren 2018 med store forventninger. Hans klub, Gremio, praktiserede Barcelonas stærke bolddominerende spil, og det var forventet han vil glide direkte ind i start 11-eren.

Desværre blev det aldrig den kæmpe succes man håbede, og Arthur røg til Juventus i en handel der lugtede af at skulle balancere Financial Fair-Play reglerne, hvor han siden har været lejet ud til Liverpool, Fiorentina og nu altså Girona.

Næste udfordring for Girona bliver en vigtig duel mod Celta Vigo, der ligger nummer ni i tabellen.

Opgøret, som spilles lørdag kl. 14:00, kan blive afgørende for holdets ambitioner om at kvalificere sig til Europa i næste sæson.

Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Seneste nyheder

Se flere nyheder