La Liga Real Madrid i frontalangreb på den spanske dommerstand: Kræver store ændringer Foto: Carlos Romero & Kylian Mbappé / Getty Images Af Andreas Adamsen 4. februar 2025 Carlos Romero Espanyol Kylian Mbappé Real Madrid Real Madrid har erklæret total krig mod det spanske dommersystem efter klubbens kontroversielle nederlag til Espanyol lørdag. Hovedstadsklubben har nu taget det hidtil mest drastiske skridt i sin kamp mod dommerstanden og sendt en skarp protestskrivelse direkte til Rafael Louzán, præsidenten for det spanske fodboldforbund. Brevet kritiserer først og fremmest kraftigt de beslutninger, der blev truffet i opgøret lørdag 1. februar 2025 – særligt den manglende udvisning af Espanyols Carlos Romero for en voldsom tackling på Kylian Mbappé. Madrid har i de seneste dage ikke lagt skjul på sin utilfredshed, og allerede fra kampens afslutning lod Carlo Ancelotti sin frustration skinne igennem, mens Real Madrid TV offentliggjorde hurtigt et videoklip, hvor de kaldte situationen for “et verdensomspændende skandaløst øjeblik.” Klubben har også på sin hjemmeside kørt overskriften “en verdensskandale,” ledsaget af billeder af Romeros tackling på Mbappé. Kritikken stopper dog ikke ved episoden med Romero, for madrilenerne føler sig også bortdømt i to straffesituationer og raser over, at Vinícius Júnior fik annulleret et mål i første halvleg for en påstået forudgående forseelse af Mbappé. Alt dette har altså fået den forsvarende spanske mesterklub til at tage en hidtil uset offensiv mod dommerstanden og RFEF. Trods hurtig reaktion fra det spanske dommerudvalg, CTA, der har straffet både kampens dommer, Alejandro Muñiz Ruiz, og VAR-ansvarlige Javier Iglesias Villanueva med øjeblikkelig suspendering, er Madrid fortsat langt fra tilfreds. Klubben kræver systemiske ændringer og ser sagen som endnu et eksempel på en dybere krise i spansk fodbold, som de mener har rødder i tidligere skandaler, herunder Negreira-sagen omhandlende rivalerne fra FC Barcelonas tætte forbindelse til den forhenværende vicepræsident i netop CTA, José María Enríquez Negreira.’ Erkender åbenlys fejl CTA har allerede offentligt erkendt, at dommernes beslutning om ikke at udvise Romero var en “åbenlys fejl,” og at suspenderingen af dommerne skal betragtes som en form for “isolering og beskyttelse” mod gentagne fejlkendelser. Men for Real Madrid er dette altså ikke desto mindre ikke nok, da klubben mener, at problemet rækker langt ud over enkeltstående fejl og afspejler et “diskrediteret dommersystem,” der systematisk skader holdet. Trods lørdagens nederlag indtager Carlo Ancelottis tropper fortsat førstepladsen i La Liga med 49 point efter de første 22 spillerunder, ét point mere end bysbørnene fra Atlético Madrid og fire point mere end de evige rivaler fra Barcelona. Onsdag skal Los Blancos igen i aktion, når et kvartfinaleopgør mod Leganés venter, inden lørdag byder på Derbi Madrileño, når netop føromtalte Atlético Madrid gæster Santiago Bernabéu. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Bundesliga Ridle Baku efter januarskifte til RB Leipzig: ”Alt her er større” Europa League UEFA dumper bane: Union Saint-Gilloise skal finde ny hjemmebane til Ajax-brag Serie A Slag for Antonio Conte og Napoli: David Neres ramt af muskelskade Premier League Ian Wright med råd til Manchester United: Køb Ipswich-angriberen Liam Delap La Liga Joachim Löw: Alle trænere bør besøge Barcelonas La Masia Premier League Jack Grealish åbner op: Det sidste år har været det sværeste i mit liv