La Liga Real Madrid-helten Gonzalo García afviste Premier League-skifte: Kæmper for sin drøm Foto: Gonzalo García / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 6. februar 2025 Gonzalo García Real Madrid Gonzalo García har for alvor gjort sig bemærket denne sæson. Med sin fart, teknik og målnæse er han ikke bare topscorer for Real Madrid Castilla, men også en spiller, der allerede har reddet førsteholdet i Copa del Rey. Efter at have scoret det afgørende mål mod Leganés onsdag indrømmer den unge spanier: “Jeg er superglad og nervøs. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal tænke. Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg kom til akademiet.” Men Gonzalo Garcías vej til førsteholdet har ikke været let, for som mange unge talenter har han kæmpet med utålmodighed og frustration over ikke at få chancen, hvilket også påvirkede ham i sæsonstarten. “Han havde lidt angst, men det er normalt i hans alder,” bekræfter legendarisk Raúl, Castillas cheftræner. I stedet for at lade sig slå ud gennemgik han dog et mentalt “reset,” der har hjulpet ham til at præstere på et exceptionelt niveau denne sæson. Gonzalo García er nemlig en ægte målsluger, og allerede i ungdomsårene under Álvaro Arbeloa scorede han 35 mål på en sæson og blev topscorer i Spaniens ungdomsrækker. Gonzalo García wins it at the death to send Real Madrid to the Copa del Rey semifinals 😱Perfect time for the 20-year-old to grab his first goal for Los Blancos pic.twitter.com/rNIdwVAtHA— B/R Football (@brfootball) February 5, 2025 Han har nettet over 150 gange i Real Madrids akademi, og han fejrer ofte sine mål med Cristiano Ronaldos ikoniske jubelscene, en tydelig hyldest til hans idol. I denne sæson har han scoret 19 mål i Primera RFEF og står på tærsklen til at slå rekorden for flest mål i ligaens historie. Han er en af hovedårsagerne til, at Castilla er kommet tilbage på sporet efter en svær start, og hans eksplosive udvikling har vakt interesse fra hele Europa. Læs også: Real-teenager erstatter skadet Neymar Afviste attraktivt skifte At der er interesse for den dygtige angriber, er dog intet nyt i, for det er blot to år siden, at García stod over for en stor beslutning. En Premier League-klub sendte således et tilbud, der økonomisk var svært at afvise, og som ville have givet ham chancen for at spille i Englands bedste række. Mange spanske talenter har valgt at tage springet til England i en ung alder, men García og hans familie var aldrig i tvivl. Hans far tog nemlig til Santiago Bernabéu for at bekræfte familiens ønske: García skulle blive i Madrid og kæmpe for sin drøm. Set i bakspejlet var det formentlig den rigtige beslutning, for nu banker han for alvor på døren til førsteholdet, og Carlo Ancelotti har allerede vist tillid til ham ved at udtage ham flere gange. Læs også: Kylian Mbappé er tilbage på landsholdet Læs også: Madrid-åbenbaring er et fysisk og mentalt vidunder Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar