La Liga Præsident Javier Tebas om Real Madrids dommerklager: “Jeg er ikke overrasket” Foto: Javier Tebas / Getty Images Af Nicolai Pedersen 4. februar 2025 Javier Tebas Real Madrid Javier Tebas har reageret skarpt på Real Madrids officielle klage over dommerpræstationerne i LaLiga. Klagen, som Madrid-klubben rettede mod både det spanske fodboldforbund (RFEF) og det nationale sportsråd (CSD), blev mandag besvaret af LaLigas præsident på sociale medier. Tebas afviste Real Madrids kritik og påpegede, at klubben selv har modarbejdet de forslag om dommerreformer, som de nu efterlyser. “Jeg blev ikke overrasket over Real Madrids brev, da det ikke siger noget nyt i forhold til, hvad deres tv-kanal har gentaget i lang tid,” skrev Tebas. Kritikken fra Madrid kommer efter lørdagens kamp mod Espanyol, hvor klubben offentligt fordømte dommer- og VAR-præstationen som “skandaløs”. Tebas forklarede, at han og flere andre har argumenteret for en radikal reform af dommersystemet i Spanien – en model tættere på den engelske eller tyske, hvor gennemsigtighed og uafhængighed står mere centralt. Ifølge LaLiga-præsidenten blev dette diskuteret og stemt om ved et møde den 19. april 2023, men Real Madrid stemte imod og kom ikke med alternative løsninger. Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Politiske alliancer i spansk fodbold Tebas stillede desuden spørgsmål ved, om Real Madrids nuværende holdning hænger sammen med tidligere politiske alliancer i spansk fodbold. Han hentydede til, at Florentino Pérez sad i RFEF’s bestyrelse, da Luis Rubiales var præsident, og mindede om, at Negreira-sagen allerede var under juridisk behandling på det tidspunkt. Madrid skulle angiveligt have ventet flere uger, før de officielt tog del i retssagen. Afslutningsvis satte Tebas spørgsmålstegn ved Real Madrids kritik af “korrupte systemer” i spansk fodbold, dog uden direkte at anklage klubben selv. Hans udtalelser lægger op til en fortsat spændt relation mellem LaLiga og en af sine største klubber, hvor kampen om dommernes rolle i spansk fodbold kun ser ud til at eskalere yderligere. Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt