La Liga Marc Casado har ingen interesse i Chelsea Foto: Marc Casado / Getty Images Af Nicolai Pedersen 14. februar 2025 Chelsea FC Barcelona Marc Casado Transferrygter Flere Premier League-klubber, herunder Chelsea, har de seneste måneder forhørt sig om Marc Casadós situation i Barcelona. Den unge catalanske midtbanespiller har imponeret stort for klubben og har tiltrukket sig opmærksomhed fra andre europæiske storklubber. Allerede i sommer kunne Casadó frit forhandle med andre klubber, men da Hansi Flick forsikrede ham om, at han var en del af førsteholdets fremtidsplaner, valgte han at afvise alle tilbud og forlænge sin kontrakt med Barcelona. Aftalen løber nu tre år frem, og han har en frikøbsklausul på 750 millioner kroner (€100 mio.). På trods af kontraktforlængelsen er flere klubber stadig interesserede. Marc Casadó made more tackles than any other midfielder in the #UCL league phase (30). ⚔️ pic.twitter.com/DebCoTe0qE— WhoScored.com (@WhoScored) January 30, 2025 Chelsea har igen taget kontakt til Casadós bagland for at undersøge muligheden for et skifte, men ifølge Mundo Deportivo er han fast besluttet på at fortsætte sin udvikling i Barcelona. Casadó har ikke kun leveret stærke præstationer for Barcelona, men han er også blevet en del af det spanske A-landshold hvor han har fået to kampe i efteråret. Læs også: Dansk PL-keeper mister startplads Tålmodighed betalte sig Hans arbejdsomhed og tålmodighed gør ham til et symbol på Barcelonas ungdomsfilosofi, og klubben ser ham som en vigtig del af fremtiden. Midtbanespilleren har i denne sæson været en vigtig del af Barcelonas hold, hvor han også har spillet 30 kampe på tværs af alle turneringer, heraf alle otte Champions League ligafase-kampe. Selvom interessen fra Premier League ventes at fortsætte frem mod sommerens transfervindue, drømmer Casadó stadig om at vinde La Liga og Champions League med sin barndomsklub. Med sin stigende betydning i truppen ser han ud til at blive en nøglespiller i de kommende år – og et salg virker usandsynligt. Læs også: Barça forlænger med vigtig midtstopper Læs også: Imponeret Ferdinand hylder Yamal Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar