La Liga Krigen mellem Real Madrid og La Liga fortsætter Foto: NurPhoto / Getty Images Af Nicolai Pedersen 27. februar 2025 Javier Tebas La Liga Real Madrid RFEF Forholdet mellem Real Madrid og La Liga har længe været anspændt, men konflikten er nu eskaleret yderligere, efter at Disciplinærkomitéen har åbnet en sag mod klubben. Baggrunden er det kontroversielle brev, som Real Madrid offentliggjorde den 3. februar, hvor klubben direkte beskyldte ligaen for manipulation og konkurrencemæssig fordrejning. Kernen i konflikten opstod efter opgøret mellem Espanyol og Real Madrid, hvor dommeren undlod at udvise Espanyols Romero for en voldsom tackling på Kylian Mbappé. I brevet, der blev udsendt kort efter kampen, erklærede Real Madrid, at dommerbeslutninger mod klubben havde nået et niveau af “manipulation og fordrejning af konkurrencen”, der ikke længere kunne ignoreres. 🔛🏃🌱👊 pic.twitter.com/Tt744v4Ovr— Real Madrid C.F. (@realmadrid) February 27, 2025 Det var en hidtil uset kritik af det spanske dommersystem, og La Liga reagerede straks ved at indgive en klage, hvilket nu har ført til en officiel undersøgelse fra Disciplinærkomitéens side. Ifølge EFE er der blevet udpeget en sagsinstruktør, der skal gennemgå dokumentation og vurdere anklagernes vægt. Når undersøgelsen er afsluttet, vil Disciplinærkomitéen komme med en endelig afgørelse om, hvorvidt Real Madrid skal sanktioneres for sine udtalelser. Det er endnu uklart, hvilke mulige straffe klubben kan stå over for, men det kan inkludere en bøde eller andre disciplinære foranstaltninger. Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Real Madrids angreb på dommersystemet stopper dog ikke ved en enkelt kamp Klubben har krævet en fuldstændig reform af det spanske dommersystem og har anklaget Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) for at beskytte et netværk af interesser, hvor dommerne ikke kun fungerer som neutrale aktører, men også som politiske brikker i forbundets magtspil. Klubben mener, at den nuværende struktur er gennemsyret af mangel på gennemsigtighed og kontrol, og at det kun kan løses ved en gennemgribende udskiftning af dommere med forbindelser til tidligere skandaler. For La Liga er beskyldningerne yderst alvorlige, da de skader ligaens troværdighed både nationalt og internationalt. Ligaen har derfor en klar interesse i at beskytte sit omdømme og imødegå Real Madrids anklager med juridiske midler. Dette er ikke første gang, de to parter støder hovederne sammen offentligt, men det aktuelle opgør understreger den voksende splittelse mellem Spaniens største klub og ligaens ledelse. Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt