La Liga De 20 største fodboldklubber slår omsætningsrekord Foto: Yasser Bakhsh/Getty Images Af K. Christensen 25. januar 2024 Real Madrid De 20 største fodboldklubber har sat en ny omsætningsrekord i 2022/23-sæsonen. Real Madrid er den fodboldklub i verden, der har den højeste omsætning, viser Deloitte Football Money League ifølge Firstpost. Den spanske klub er tilbage på 1.-pladsen på listen, da de i 2022/23-sæsonen havde en omsætning på hele 831 millioner euro. Det svarer til næsten 6,2 milliarder kroner. Der er tale om en markant stigning i forhold til året forinden. De formåede nemlig at hæve deres omsætning med hele 118 millioner euro i forhold til året forinden. Det er første gang siden 2017/18-sæsonen, at Madrid er øverst på listen. De 20 største klubber i verden har tilsammen skabt en omsætning på 10,5 milliarder euro i 2022/23-sæsonen. Det er en stigning på 14% i forhold til sidste sæson, hvor den samlede omsætning lød på 9,2 milliarder euro. Den store vækst er drevet af stigende indtægter fra både kampdage og øvrige kommercielle indtægter. Her har der været en stigning på hhv. 1,9 milliarder og 4,4 milliarder euro. Manchester City, der havde stor succes i 2022/23-sæsonen, tjente 5 millioner euro mindre end Madrid. Den engelske klub kunne dog glæde sig over at have slået deres egen omsætningsrekord, da de omsatte for 826 millioner euro. Paris Saint-Germain (802 millioner euro), Barcelona (800 millioner euro) og Manchester United (746 millioner euro) indtager henholdsvis 3.-, 4.- og 5.-pladsen i Deloitte Football Money League. Det er første gang, at PSG har sikret sig en plads i top-3 på denne liste. Desuden kan Barcelona glæde sig over at have taget stort spring i forhold til året forinden. De er nemlig gået fra 7.- til 4.-pladsen. De har især skabt en stor indtægt på baggrund af deres salg af licens- og merchandiserettigheder. Du kan se den fulde liste herunder: Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt