La Liga Alfie Haaland bekræfter at sønnen kan skifte til Real Madrid Foto: Catherine Ivill/Getty Images Af K. Christensen 16. januar 2024 Erling Haaland Real Madrid Alfie Haaland er far til Erling Haaland og han er kommet med en overraskende indrømmelse. Han har nemlig bekræftet, at hans søn kan skifte til Real Madrid. Den tidligere City- og Leeds United-spiller bekræftede dette i forbindelse med FIFAs The Best-ceremoni mandag. Her endte Erling Haaland på en 2.-plads bag Lionel Messi, som derfor igen blev kåret som årets bedste spiller. Haaland havde dog fået lige så mange point som Messi. Det skyldes naturligvis, at han var med til at vinde en treble med Manchester City i sidste sæson. Kylian Mbappé klarede sig også godt, men fik ikke helt lige så mange point. Både Haaland og Messi fik 48 point, men Mbappé fik 35 point. Ifølge Forbes var det antallet af kaptajner, der stemte på Messi, der endte med at gøre udfaldet. Hvis det havde været omvendt, ville det have været Haaland, der blev kåret som vinder. Alfie Haaland gav i forbindelse med ceremonien i London et kort interview med det spanske medie El Chiringuito. I denne forbindelse blev han også spurgt om, hvorvidt der var en chance for, at hans søn i fremtiden kan spille for Real Madrid. https://twitter.com/elchiringuitotv/status/1747069498664923252 Her gjorde han det klart, at der selvfølgelig er en chance for det. “Selvfølgelig. Der er også mulighed for at spille for alle andre,” sagde han med et grin. Da han blev presset til at afsløre, om han ‘ønsker, at hans søn’ skriver under med Real Madrid, havde han et klart svar. “Han er meget glad i City i øjeblikket. Så jeg tror, vi koncentrerer os om det,” lød svaret. Han har flere gange været kædet sammen med Real Madrid, der angiveligt skulle gør sig overvejelser om at betale hans frikøbsklausul. Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt