Jupiler League

Kasper Dolberg hyldes i Belgien: Sammenlignes med legenden Luc Nilis

Kasper Dolberg hyldes i Belgien: Sammenlignes med legenden Luc Nilis
Foto: Kasper Dolberg / Getty Images

Kasper Dolberg leverede en imponerende præstation, da han søndag vendte tilbage fra skade og scorede begge mål i Anderlechts 2-0-sejr over Royal Antwerp.

Den danske angriber har haft en stærk sæson, og i de belgiske medier bliver han nu rost for sin afslutningsevne og elegante spilforståelse – i en sådan grad, at han sammenlignes med den belgiske legende Luc Nilis.

Den tidligere belgiske angriber Patrick Goots var særligt imponeret over Dolbergs teknik ved det andet mål.

“Hans første mål var et ægte angribermål. Og det andet… når jeg ser tilbage, så synes jeg, at Dolberg begynder at ligne Luc Nilis mere og mere. Siden Nilis har jeg i Belgien sjældent set en angriber med så fløjlsblød en boldomgang som Dolberg,” udtaler Goots til Gazet van Antwerpen.

Nilis, der scorede mål på samlebånd for både Anderlecht og PSV Eindhoven i 90’erne, var kendt for sin elegance, teknik og præcision foran mål – kvaliteter, som Dolberg i stigende grad demonstrerer i den belgiske liga.

Selvom Dolberg nyder stor succes i Jupiler Pro League, spekuleres der nu i, om han kan være på vej væk til sommer.

Lucas Hey til Anderlecht for 30 millioner kroner

Læs også: Lucas Hey til Anderlecht for 30 millioner kroner

Sommerskifte på vej?

Ifølge den tidligere Anderlecht-profil Marc Degryse har Dolbergs stærke sæson fanget opmærksomheden fra større klubber.

“Det var ikke tilfældigt, at to udenlandske scouts forlod tilskuerpladserne, da Dolberg blev udskiftet. De behøvede ikke at blive for at se hans afløser. Luiz Vazquez er på et andet niveau,” siger Degryse til Het Laatste Nieuws.

Han mener, at hvis Dolberg holder sig skadesfri og præsterer i slutspillet, kan han blive et varmt navn for sub-topklubber i de store ligaer.

Den 26-årige danske angriber har nu scoret 20 mål i alle turneringer for Anderlecht denne sæson, hvilket har været afgørende for klubbens succes.

Spørgsmålet er, om Anderlecht kan holde på ham, eller om han til sommer tager næste skridt i karrieren og vender tilbage til en af Europas større ligaer.

Anders Dreyer til San Diego på KÆMPE kontrakt

Læs også: Anders Dreyer til San Diego på KÆMPE kontrakt

Belgisk topkamp skal spilles om igen på grund af en kæmpe VAR-fejl

Læs også: Belgisk topkamp skal spilles om igen på grund af en kæmpe VAR-fejl

Seneste nyheder

Se flere nyheder