Fodboldnyt Uroligheder mellem Kina og Sydkorea: CL-kamp udløser diplomatisk krise Foto: Shandon Taishan / Getty Images Af Nicolai Pedersen 20. februar 2025 Asien Shandong Taishan Ulsan Hyundai En fodboldkamp har antændt en diplomatisk krise mellem Kina og Sydkorea, efter at kinesiske fans brugte en asiatisk Champions League-kamp til en politisk provokation. Shandong Taishan skulle have mødt sydkoreanske Ulsan Hyundai mandag, men den kinesiske klub mødte aldrig op, angiveligt af frygt for repressalier efter en kontroversiel hændelse i en tidligere kamp. Den 11. februar spillede Gwangju FC i Kina mod Shandong, hvor kinesiske fans fremviste billeder af Chun Doo-hwan, den sydkoreanske diktator der stod bag Gwangju-massakren i 1980, hvor mellem 1.000 og 2.000 mennesker mistede livet. China's Shandong Taishan apologized to South Korea's Gwangju FC after fans displayed images of Chun Doo-hwan, the former South Korean president responsible for the brutal 1980 Gwangju massacre.The club banned the fans for life and are considering legal action. pic.twitter.com/UC9TbfvVol— DW Sports (@dw_sports) February 14, 2025 Også billeder af Nordkoreas leder Kim Jong-un blev vist, hvilket skabte et enormt ramaskrig i Sydkorea. Gwangjus myndigheder kaldte episoden en “bevidst provokation”, og den sydkoreanske offentlighed reagerede med vrede. Shandong forsøgte at dæmpe situationen med en hurtig undskyldning: “Vi er dybt chokerede over den uautoriserede opførsel fra enkelte fans. Vi beklager den skade, dette har forvoldt Gwangju FC.” Men skaden var allerede sket. Da Shandong en uge senere skulle spille i Sydkorea mod Ulsan, frygtede klubben en fjendtlig modtagelse. Shandong ekskluderet fra den asiatiske Champions League Rygter gik på, at sydkoreanske fans planlagde en gengældelsesaktion, hvilket fik den kinesiske klub til at aflyse deres rejse. Den officielle begrundelse var for mange skadede spillere, men AFC (Asian Football Confederation) troede ikke på forklaringen og har nu ekskluderet Shandong fra turneringen. AFC overvejer nu, hvordan gruppespillet skal håndteres – om Shandongs kampe skal annulleres, deres modstandere tildeles sejre, eller om stillingen skal justeres. Samtidig er der frygt for, at konflikten kan sprede sig til fremtidige opgør mellem kinesiske og sydkoreanske hold. Situationen er stadig uafklaret. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt