Fodboldnyt Tvillingerne Steven og Ryan Sessegnon mødes i cupopgør: Det er once-in-a-lifetime Foto: Steven Sessegnon & Ryan Sessegnon / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 7. februar 2025 FA Cup Fulham Ryan Sessegnon Steven Sessegnon Wigan Athletic Lørdag kan tvillingebrødrene Ryan og Steven Sessegnon for første gang i karrieren står overfor hinanden. Tvillingebrødrene Steven og Ryan Sessegnon har været uadskillelige gennem størstedelen af deres fodboldkarriere. De voksede op sammen i Fulhams akademi, trænede side om side i timevis og fik endda begge deres førsteholdsdebut i klubben, før de fyldte 18. Men lørdag kan de for første gang stå over for hinanden i en officiel kamp, når League One-holdet Wigan Athletic møder Premier League-klubben Fulham i FA Cuppens fjerde runde. “Det bliver meget mærkeligt,” siger Wigans venstreback Steven, som er den ældste af de to med 25 minutter. “Ryan er min tvilling, og kampen er mod min gamle klub. Det bliver en stor oplevelse for hele familien.” Selvom deres tre ældre brødre, Chris, Yannick og Richie, rejser til Wigan for at overvære opgøret, vælger forældrene Bridgette og Desire at blive hjemme. “Mine forældre bliver alt for nervøse, bare når én af os spiller,” forklarer Steven. Sessegnon-brødrene blev spottet af Fulham som niårige, mens de spillede for det lokale hold Wandgas FC. De udviklede sig hurtigt og rykkede gennem akademiets rækker, mens de brugte utallige timer i en lille bur-bane nær deres hjem i Roehampton. Ryan fik sin Fulham-debut i en Carabao Cup-kamp mod Leyton Orient i 2016 som 16-årig, hvor han spillede sammen med den daværende 35-årige Scott Parker. 🆚 𝙏𝙝𝙚 𝙎𝙚𝙨𝙨𝙚𝙜𝙣𝙤𝙣 𝘿𝙚𝙧𝙗𝙮…Twin brothers Steven & Ryan Sessegnon could face each other for the first time when we host Fulham. 🤝#wafc 🔵⚪️— Wigan Athletic (@LaticsOfficial) January 26, 2025 Steven fulgte efter året efter, da han som 17-årig startede inde i en cupkamp mod Wycombe. Den aften var ekstra speciel for familien, da Ryan blev skiftet ind i slutningen af kampen – for første gang spillede de sammen på Fulhams førstehold. Siden da har de dog fulgt forskellige karrierevej, for mens Ryan blev et af Englands største unge talenter og skiftede til Tottenham i 2019 for omtrent 225 millioner danske kroner, så kæmpede Steven sig til spilletid i Fulhams førsteholdstrup, inden han seneste sommer skiftede til Wigan. Læs også: Matheus Cunha risikerer ekstra karantænedag for Bournemouth-hjerneblødning Bytter ikke trøjer Lørdagens FA Cup-opgør bliver en følelsesladet oplevelse for dem begge, hvis de begge kommer på banen. Steven har ganske vist været ude med en knæskade siden 4. januar, men Wigans manager Shaun Maloney har bekræftet, at han er tilbage i truppen og kan komme i spil. Ryan, der senest var på banen i Fulhams 2-1-sejr over Newcastle, har også mulighed for at få minutter. “Det bliver et ‘once-in-a-lifetime’-øjeblik, hvis vi spiller mod hinanden,” siger Steven. Men selvom kampen har en særlig betydning, bliver der ikke byttet trøjer efter slutfløjt. “Hvis jeg ville have en af hans trøjer, kunne jeg bare ringe til ham og få en sendt over,” griner Steven. Opgøret mellem Wigan Athletic og Fulham FC sparkes i gang lørdag klokken 16 dansk tid. Læs også: Gary Lineker vil ændre reglerne i FA Cuppen Læs også: Mareridt for Newcastle: Karantæne og skade før finale Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt