Fodboldnyt

Sergio Ramos på plads i mexicanske Monterrey: Her er hans vilde kontrakt

Foto: Sergio Ramos / Getty Images
Foto: Sergio Ramos / Getty Images

Sergio Ramos er officielt ny spiller i mexicanske CF Monterrey, og spanierens ankomst har allerede skabt stor opmærksomhed i Mexico.

Klubben, der længe har forsøgt at hente den spanske forsvarslegende, har nu sikret sig hans underskrift efter tre ugers intense forhandlinger.

Monterrey sendte således en delegation på hele otte personer til Madrid for at færdiggøre kontrakten, som gælder for et år, frem til afslutningen af 2025, med mulighed for forlængelse til 2026, hvis begge parter er tilfredse.

Ramos vil spille med trøje nummer 93 – en reference til hans ikoniske overtidsmål i Champions League-finalen i 2014.

Selvom Liga MX normalt kun tillader trøjenumre mellem 1 og 35, har ligaen godkendt undtagelsen, og klubben er allerede i gang med at producere trøjer med Ramos’ navn og nummer.

Den officielle præsentation af Ramos finder sted søndag i et fyldt Estadio BBVA med plads til 53.500 tilskuere, og med allerede 40.000 solgte sæsonkort forventes en enorm velkomst til den tidligere Real Madrid- og PSG-stjerne.

Ramos’ kontrakt med Monterrey sikrer ham fire millioner dollars om året med en række ekstra bonusser, og midtstopperen vil således modtage ekstra belønninger for antal spillede kampe, mål og assists, kampe i VM for klubhold, mens han ligeledes har sikret sig to procent af salget af trøjer med eget navn og nummer, ligesom han beholder alle indtægter fra egne sponsor- og reklameaftaler.

Monterrey er en af de rigeste klubber i Mexicos Liga MX, primært takket være deres ejer, FEMSA.

Firmaet står nemlig bag Oxxo, en kæde med over 24.000 dagligvarebutikker i Mexico, og ejer samtidig Coca-Cola FEMSA, verdens største producent af Coca-Cola-flasker, og med sine 400.000 ansatte på verdensplan har FEMSA altså ressourcerne til at tiltrække en spiller af Ramos’ kaliber.

Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Kan vinde store titler

Sergio Ramos har ikke bare skrevet under med en af de mest økonomisk stærke klubber i Mexico – han har også chancen for at vinde fire store titler i form af Liga MX, CONCACAF Champions League, VM for klubhold og Leagues Cup, hvor hold fra Mexico og USA deltager.

Forsvarslegendens debut kan finde sted allerede tirsdag i CONCACAF Champions Cup mod Forge FC eller i den efterfølgende Liga MX-kamp mod Querétaro.

Ramos’ ankomst til Monterrey er uden tvivl en af de største transfers i mexicansk fodboldhistorie, og spørgsmålet bliver altså, om spanierens tilstedeværelse i den mexicanske storklub kan føre til trofæer i det fodboldgale lands næststørste by.

Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Seneste nyheder

Se flere nyheder