Fodboldnyt Ronaldo sviner tidligere holdkammerat Thomas Gravesen: “Han var en joke” Foto: Ronaldo / Getty Images Af Nicolai Pedersen 15. februar 2025 FC Barcelona Real Madrid Ronaldo Nazario Thomas Gravesen Zinedine Zidane Ronaldo Nazario er en af de få spillere, der har repræsenteret både FC Barcelona og Real Madrid – og haft succes i begge klubber. Men mens hans ophold i den spanske hovedstad varede fem år, blev hans tid i Barcelona afbrudt efter blot én sæson, en beslutning, der stadig nager den brasilianske legende. I et interview med landsmanden Romario (via Diario AS) reflekterede Ronaldo over sin dramatiske afgang fra Barcelona i 1997. Han afslørede, at klubben først havde lovet ham en ny kontrakt, men kort tid efter informerede ham om, at han blev solgt til Inter Milan. “Det var et slag i maven. Jeg elskede byen,” fortæller Ronaldo og langer samtidig ud efter Barcelonas ledelse gennem årene. “De har haft store problemer med deres ledelse i lang tid. Rivaldo forlod klubben efter en konflikt. Ronaldinho forlod efter en konflikt. Neymar også… Se på alle de succesfulde brasilianere, der har været i klubben, men i sidste ende er relationen altid endt meget dårligt.” One of the greatest if not the greatest, R9 🇧🇷 pic.twitter.com/2GJCnelsDR— 90s Footballers (@90sPlayers) February 14, 2025 Ronaldo, der i dag ejer den spanske klub Real Valladolid, delte også sine tanker om tiden i Real Madrid. Han pegede på Zinedine Zidane som sin bedste holdkammerat: “Zidane var den bedste. Han var meget anderledes, spillede med enorm klasse, teknisk stærk, gjorde tingene simple. Han spillede for meget!” Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Thomas Gravesen var den dårligste holdkammerat han har haft Omvendt var han ikke nær så imponeret over sin tidligere holdkammerat Thomas Gravesen. “Den værste holdkammerat? Der var mange… Men én i Real Madrid var en joke – (Thomas) Gravesen. Han var en rigtig flink fyr, en god person. For nylig vandt han vist 50 millioner dollars i en pokerturnering eller noget. Men som fodboldspiller var han meget dårlig. Han tacklede hårdt og spillede brutalt.” Ronaldo huskes som en af de største angribere i fodboldhistorien, men hans karriere var også præget af turbulente klubskifter. Selvom han fik ikonstatus både i Barcelona og Real Madrid, er det tydeligt, at bruddet med den catalanske storklub stadig sidder i ham. Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte Læs også: Lamine Yamal: Barcelonas håb mod Inter Milan Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt