Fodboldnyt

Hvem er manden, der har erobret kroatisk fodbold?

Rijeka Radomir Đalović
Foto: Radomir Đalović / Getty Images

Rijeka har gang i en flot sæson under Radomir Đalović’ ledelse, men hvem er manden bag holdets store succes egentlig?

Radomir Đalović har på kort tid markeret sig som en af de mest bemærkelsesværdige trænere i kroatisk fodbold.

Med HNK Rijeka har han formået at eliminere både GNK Dinamo Zagreb og HNK Hajduk Split fra den kroatiske pokalturnering og samtidig slå NK Osijek i ligaen – en bedrift, der har fået stor opmærksomhed i fodboldkredse.

Hans præstationer har endda fået eksperten Joško Jeličić til at drage en historisk parallel:

“Radomir Đalović har på ti dage erobret italienerne … det lykkedes ikke engang partisanerne i 1943,” skriver Jeličić med henvisning til de tre italienske cheftrænere i Zagreb, Split og Osijek samt begivenhederne i Jugoslavien under Anden Verdenskrig.

Men hvem er Radomir Đalović egentlig?

Fodboldkarrieren begyndte i serbiske FK Crvena Zvezda, hvor han som ung spiller delte bolig med en senere stor serbisk profil.

”Jeg ankom (til Beograd, red.) som et barn på 13 år fra Bijelo Polje. Jeg var alene, jeg kendte ikke nogen i Beograd, alle blev i Bijelo Polje, og der var svære øjeblikke. Men det hjalp med at opbygge mig som person,” har Đalović tidligere fortalt.

”I fem år boede jeg i et skur overfor Marakana (Crvena Zvezdas stadion, red.) ved Kruna-bageriet sammen med Nemanja Vidić, vi var venner, ligesom alle der kommer til Crvena Zvezda udefra,” kommer det videre fra Đalović.

I sine ungdomsår i Beograd trænede han under legender som Dušan Savić og Vojkan Melić, men trods sit talent slog han aldrig for alvor igennem i Zvezda.

I stedet blev han sendt videre til mindre klubber, hvilket dengang var en skuffelse for ham.

Efter ophold i klubber i både Serbien, Montenegro, Tyskland, Tyrkiet, Rumænien, Rusland, Kina og Iran, vendte Đalović tilbage til Rijeka, hvor han gjorde en stor figur som angriber.

Med 33 mål i 74 kampe cementerede han sig som en af klubbens mest effektive angribere. Han repræsenterede også Montenegros landshold, hvor han i 27 landskampe nettede syv gange.

Zvonimir Boban vender hjem: Bliver ny præsident for Dinamo Zagreb

Læs også: Zvonimir Boban vender hjem: Bliver ny præsident for Dinamo Zagreb

Rijeka jagter sensationel ligatitel

Nu, som træner, har han hurtigt gjort sig bemærket.

Hans Rijeka-hold har vist sig ekstremt organiseret og taktisk stærkt, og sejrene over italienske trænere som Fabio Cannavaro i Dinamo Zagreb, Gennaro Gattuso i Hajduk Split og Federico Coppitelli i Osijek har skabt overskrifter.

Selvom Hajduk og Dinamo traditionelt dominerer kroatisk fodbold, har Rijeka under Đalović’ ledelse vist, at de kan udfordre de største.

For Rijeka-fansene vækker dette håb om en ny storhedstid, mens resten af Kroatien må anerkende, at en tidligere Zvezda-angriber nu har fået et solidt greb om den kroatiske fodboldscene.

Spørgsmålet er, hvor langt han kan føre Rijeka – og om han selv er på vej mod en endnu større trænerkarriere.

For nuværende kan Đalović og Co. konstatere en førerposition i ligaen efter 23 spillerunder, ét point foran Hajduk Split, syv point for Dinamo Zagreb, efter sidstnævnte klub har domineret kroatisk fodbold med 17 af de seneste 18 mesterskaber, kun afbrudt af et mesterskab til lige netop Rijeka i 2017.

Efter rygter om ny strategi: Dinamo Zagreb meldes tæt på lokalt stortalent

Læs også: Efter rygter om ny strategi: Dinamo Zagreb meldes tæt på lokalt stortalent

Dinamo Zagreb vil tilbage til rødderne: Satser på eget akademi

Læs også: Dinamo Zagreb vil tilbage til rødderne: Satser på eget akademi

Seneste nyheder

Se flere nyheder