Fodboldnyt

Real Madrid-legende siger stop: Marcelo indstiller karrieren

Foto: Marcelo / Getty Images
Foto: Marcelo / Getty Images

Torsdag har den legendariske brasilianske venstreback Marcelo valgt at indstille karrieren som professionel fodboldspiller.

Den forhenværende Real Madrid-stjerne Marcelo har torsdag annonceret, at han trækker sig fra professionel fodbold, og dermed sætter han også punktum for en af de mest imponerende karrierer i moderne fodboldhistorie.

Den brasilianske venstreback fortæller torsdag middag om sin beslutning i en video på sociale medier torsdag, hvor han takker fans, holdkammerater og klubberne, der har været en del af hans rejse.

Den nu 35-årige Marcelo opnåede en nærmest legendarisk status i Real Madrid, hvor han spillede i 16 sæsoner og var med til at vinde utrolige fem Champions League-titler samt seks La Liga-mesterskaber.

Særligt kendt var brasilianeren for sin tekniske flair, sine offensive kvaliteter og sin evne til at levere i store kampe, hvorfor han da også blev betragtet som en af de verdens bedste venstrebacks og af mange den bedste i sin generation.

Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Læs også: Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen

Smuk titel med barndomsklub

Marcelo satte i 2022 et punktum for sin karriere på det absolutte topniveau, da han forlod Real Madrid – dengang som den mest vindende spiller i klubbens historie, en rekord der dog efterfølgende er blevet overtaget af den kroatiske midtbanedynamo Luka Modrić.

Backen spillede herefter en kort periode i græske Olympiakos, før han vendte hjem til Brasilien for at repræsentere sin barndomsklub Fluminense, hvor han i 2023 vandt Copa Libertadores – en perfekt afslutning på en enestående karriere.

På landsholdsplan repræsenterede Marcelo Brasilien 58 gange, deltog i to VM-slutrunder og var en del af holdet, der nåede semifinalen i 2014, mens venstrebacken ligeledes var med til at vinde Confederations Cup i 2013, hvor han spillede fuld tid i samtlige kampe.

I alt nåede Marcelo at optræde i 656 førsteholdskampe på klubplan, hvor det blev til 52 scoringer og massevis af oplæg.

Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Læs også: Spanske medier: Carlo Ancelotti klar til stort skifte

Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Læs også: Rüdiger undskylder for voldsom adfærd: Risikerer lang karantæne

Seneste nyheder

Se flere nyheder