Fodboldnyt Karius med fornem Schalke-debut: Gjorde forskellen Foto: Loris Karius / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 1. marts 2025 2. Bundesliga Liverpool Loris Karius Schalke 04 Loris Karius er tilbage på grønsværen, og tyskeren lagde flot fra land i sin nye klub, Schalke 04. Den tidligere Liverpool-keeper Loris Karius fik en drømmedebut i Schalke 04’s mål, da han med flere klasseredninger spillede en afgørende rolle i holdets 1-0-sejr over Preußen Münster. Træner Kees van Wonderen roser sin nye førstemålmand, mens Karius selv holdt benene på jorden. Efter 0-2-nederlaget mod Darmstadt var Schalke igen i fare for at blive trukket ned i bunden af tabellen. Med seks point ned til nedrykningspladserne før opgøret mod Münster var presset stort, og van Wonderen valgte at skifte ud mellem stængerne. Justin Heekeren måtte vige pladsen for Karius, der i januar kom til klubben som fri transfer, og beslutningen viste sig hurtigt at være den rette. Karius stod en fremragende kamp og holdt gæsterne fra at score, hvilket gjorde det muligt for Schalke at sikre sejren på et sent mål af Pape Meissa Ba. På pressemødet efter kampen lægger van Wonderen ikke skjul på, at hans målmandsskifte havde haft stor betydning. “Målmanden var forskellen i dag,” fortæller han og tilføjer, at det havde været en svær beslutning. Han fremhæver Karius’ mentale styrke efter et halvt år uden klub: “Han har fået meget modgang, men at komme ind og spille sådan en kamp viser hans kvalitet.” Læs også: Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt Loris Karius finder stadig formen Karius, der senest stod en kamp 24. februar 2024 for Newcastle mod Arsenal, erkender dog, at han stadig er i gang med at finde sin rytme. “For en debut var det helt okay,” fortæller han til Sky. “For en målmand er det altid godt at kunne vise sig frem, men det var derfor, jeg stod i målet – for at hjælpe holdet.” Sejren betyder, at Schalke for første gang siden midten af januar holdt nullet, og samtidig skabte de et lille hul ned til nedrykningsstregen. Med syv point ned til netop Münster, der ligger lige over stregen, kan Schalke nu med lidt mere ro se, hvad konkurrenterne gør i weekenden. Næste opgave for Karius og Co. er en udekamp mod Hertha BSC, hvor endnu en sejr vil være et vigtigt skridt mod overlevelse – og hvor Karius igen kan få chancen for at vise sin klasse. Læs også: 125 år med stil: Nürnberg lancerer jubilæumstrøje Læs også: Klopp hylder Liverpool efter mesterskab: “Ekstremt positiv for fremtiden” Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt