Fodboldnyt Historisk satsning: DBU investerer stort i kvindelandsholdet Foto: Emma Færge / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 10. februar 2025 Kvindelandsholdet DBU kan mandag fortælle i en pressemeddelelse, at Kvindelandsholdet over de næste år får tilført hele 30 millioner danske kroner ekstra. Dansk kvindefodbold står foran et historisk løft, efter at DBU har annonceret en investering på 30 millioner danske kroner i Kvindelandsholdets udvikling frem mod 2028. Den markante økonomiske satsning skal sikre, at aktivitetsbudgettet for Kvindelandsholdet i 2028 er på niveau med Herrelandsholdets – en milepæl i dansk fodbold. Investeringen følger en gradvis model, hvor budgettet øges år for år: To millioner kroner i 2024, fire millioner i 2025 og med stigende beløb frem til 2028, hvor de sidste 10 millioner kroner tilføres. Pengene skal bruges på at forbedre faciliteter, rejsebetingelser og det generelle setup omkring holdet, så spillerne får de bedst mulige rammer for at præstere. Ifølge DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, er målet at give Kvindelandsholdet optimale betingelser til at konkurrere internationalt. “Vi drømmer om at vinde og inspirere Danmark gennem fodbolden. Denne investering vil uden tvivl styrke holdet og forbedre chancerne for succes i fremtidige landskampe og slutrunder,” siger den forhenværende topspiller. Den økonomiske oprustning kommer kort tid efter, at DBU og Spillerforeningen præsenterede en ny landsholdsaftale, der blandt andet sikrer, at Kvindelandsholdet nu kan tjene det samme som Herrelandsholdet i Nations League. Øget ligestilling Det understreger en øget ligestilling i dansk fodbold og sender et stærkt signal om, at kvindernes forhold bliver prioriteret på linje med herrernes. Samtidig med satsningen på Kvindelandsholdet investerer DBU også 11 millioner kroner i en bredere udviklingsplan for pige- og kvindefodbold samt to millioner kroner specifikt til eliteudvikling. Det er en del af en større strategisk indsats for at styrke dansk kvindefodbold på både bredde- og eliteniveau. Med disse investeringer sætter DBU en ny standard for kvindefodbold i Danmark, og ambitionen er altså klar: At skabe bedre vilkår for nuværende og kommende generationer af kvindelige fodboldspillere og sikre, at Danmark kan konkurrere med verdens bedste nationer.Øverst på formularen Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar