Fodboldnyt Dani Alves er på ny i juridiske problemer Foto: Dani Alves / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 6. marts 2025 Dani Alves Pumas UNAM Igen er Dani Alves havnet i juridisk stormvejr, efter brasilianeren er blevet hevet i retten af sin tidligere klub, Pumas UNAM. Dani Alves står nu over for en ny juridisk udfordring, denne gang fra sin tidligere klub, Pumas UNAM. Den mexicanske klub har indgivet en sag mod den brasilianske forsvarsspiller ved Court of Arbitration for Sport, også kaldet CAS, for angiveligt at have brudt kontraktlige forpligtelser i sin tid hos klubben mellem 2022 og 2023. Ifølge oplysninger fra CAS’ officielle hjemmeside er høringen fastsat til den 25. marts og registreret under sagsnummer CAS 2024/A/10733. Alves’ kontrakt med Pumas blev opsagt i januar 2023, da han blev anholdt i Spanien efter anklager om voldtægt. Sidenhen blev han idømt fire og et halvt års fængsel. Allerede i februar 2023 rapporterede det brasilianske medie UOL, at Pumas krævede en erstatning på 35 millioner danske kroner fra Alves for at have brudt en adfærdsklausul i sin kontrakt. Klubben skulle angiveligt have meddelt spilleren dette via en e-mail samtidig med opsigelsen af hans kontrakt. Sidste klub i Dani Alves’ karriere På daværende tidspunkt afviste Pumas-ledelsen disse oplysninger, men ifølge nye rapporter i mexicanske medier er sagen nu alligevel endt i sportens voldgiftsret. Pumas UNAM var den sidste klub i Alves’ lange karriere, hvor han blandt andet spillede for Sevilla, Juventus, Paris Saint-Germain og Barcelona. Med denne sag føjes endnu et kapitel til de juridiske og økonomiske problemer, der har ramt den tidligere landsholdsspiller, efter han blev fængslet i Spanien. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt