Champions League Gian Piero Gasperini langer ud efter Atalantas nederlag: Ved at ødelægge fodbolden Foto: Gian Piero Gasperini / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 13. februar 2025 Atalanta BC Club Brugge Gian Piero Gasperini Det var en mildest talt utilfreds Atalanta-træner, der mødte presse onsdag efter holdets nederlag mod Club Brugge. Atalanta måtte onsdag se sig besejret i Champions League-playoffkampen mod Club Brugge, hvor et straffespark i det 94. minut sikrede belgierne en 2-1-sejr. Med en returkamp på hjemmebane 18. februar står Gian Piero Gasperinis mandskab nu over for en vanskelig opgave, hvis de vil avancere i turneringen. Efter kampen var den erfarne Atalanta-træner alt andet end tilfreds, især med udviklingen i fodbolden generelt. “Det tragiske er, at vi er ved at ødelægge fodbolden. Sporten er på vej i en retning, der intet har at gøre med spillet, som vi kender det,” fortæller han frustreret til Sky Sport. Gasperini langer især ud efter den måde, dommerne dømmer kontakt på i moderne fodbold: “Alle har en anden idé om, hvad der er frispark. I dag er det største problem i fodbolden de konstante fald og skrig fra spillerne. De forsøger alle at snyde og få fordele. Jeg forstår simpelthen ikke længere reglerne i denne sport.” Den 67-årige træner fortsætter sin kritik med en spøgende kommentar: “Først skulle vi alle hoppe som pingviner, nu skal vi også løbe som dem. Fodbolden er ved at blive et helt andet spil.” Læs også: Gasperini og Co. drømmer om Scudetto Vanskelig opgave venter i returkampen Gasperini ved, at Atalanta nu er presset til at levere en stor præstation i returopgøret. “Vi skal vinde med to mål, og Club Brugge er et stærkt hold. De spiller meget gennem målmanden, og vi bliver nødt til at tage flere chancer,” kommer det fra ham. Han erkender også, at skader påvirker holdet: “Lige nu har vi en lille nødsituation. Vi håber at få Kolašinac og Lookman klar til returopgøret. Men det giver ikke mening at blive ved med at tale om spillere, der er ude i længere tid.” Atalanta har seks dage til at finde løsningerne – og måske også til at ryste Gasperinis frustrationer af sig, inden de igen går på banen for at jagte en plads i den næste runde af Champions League. Læs også: Milan jagter formstærk belgier til bagkæden Læs også: Brugge tror på nyt comeback trods svære vilkår Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt