AC Milan og Benfica scorer på nedrykning

Det viser UEFA’s netop offentliggjorte finansrapport fra sæsonen 2023-2024, som blev præsenteret under kongressen i Beograd.

Her fremgår det, at især de tyske klubber har haft økonomisk gevinst af deres deltagelse i europæiske turneringer, selvom det ikke blev til titler.

Real Madrid topper listen over indtjening i Champions League med hele 1,034 milliarder danske kroner, en sum ingen andre klubber i Europa er i nærheden af.

Det er resultatet af både sportslig succes – klubben vandt finalen over Dortmund med 2-0 – og en stærk historik i UEFA-sammenhæng, som belønnes gennem såkaldte koefficientpræmier.

Blandt de tyske klubber klarede Borussia Dortmund sig bedst med 899 millioner danske kroner, skarpt forfulgt af Bayern München med 897 millioner danske kroner.

Dortmunds finaleplads og Bayerns semifinaleplacering mod Real Madrid blev altså næsten lige godt betalt af UEFA, hvilket siger noget om den økonomiske styrke, som begge klubber har oparbejdet i europæisk sammenhæng.

Længere nede på listen finder vi Manchester City med 823 millioner danske kroner, Barcelona med 733 millioner danske kroner og Arsenal med 700 millioner danske kroner.

Alle klubber nyder godt af solide koefficientpoint og attraktive tv-markeder – faktorer, der spiller en væsentlig rolle i UEFA’s fordelingsmodel, ud over de sportslige resultater.

RB Leipzig og Union Berlin fik væsentligt mindre ud af deres Champions League-deltagelse – henholdsvis 494 millioner danske kroner og 210 millioner danske kroner – hvilket hænger sammen med tidligere manglende europæiske meritter og et tidligere exit i turneringen.

I Europa League overgik Bayer Leverkusen faktisk vinderklubben Atalanta med en indtjening på 307 millioner danske kroner mod italienernes 253 millioner danske kroner.

Det skyldes primært UEFA’s komplekse fordelingsnøgle, hvor både historiske resultater og tv-penge fra hjemlandet vægter tungt.

Leverkusen fik eksempelvis over 126 millioner danske kroner fra markedspuljen, mens Atalanta måtte nøjes med under halvdelen.

SC Freiburg klarede sig hæderligt med 183 millioner danske kroner, mens Eintracht Frankfurt, der deltog i Conference League, endte på 77 millioner danske kroner.

I Conference League var det dog græske Olympiakos, der løb med de største penge – 146 millioner danske kroner – hjulpet godt på vej af tidligere deltagelse i Europa League.

Fiorentina og Aston Villa kom ind på henholdsvis 127 millioner danske kroner og 121 millioner danske kroner.

Et bemærkelsesværdigt aspekt er, hvordan klubber, der “rykker ned” fra Champions League til Europa League, ofte ender med den største økonomiske gevinst.

AC Milan og Benfica er gode eksempler.

Milan samlede hele 407 millioner danske kroner sammen via gruppespil i Champions League og knockout-runder i Europa League.

Benfica nåede 364 millioner danske kroner – begge altså langt over Leverkusen og Atalanta.

Konklusionen? UEFA’s økonomiske fordelingssystem er alt andet end simpelt.

Det belønner både nutidens præstationer og fortidens resultater – og med de rette historiske point og det rette tv-marked kan selv et tabt finalebrag kaste millioner af sig.