Bundesliga

Leipzig-back møder tidligere hold: Her er to nøglespillere

Ridle Baku RB Leipzig
Foto: Ridle Baku / Getty Images

Ridle Baku skiftede i januar Wolfsburg ud med Leipzig, men nu står tyskeren så pludselig overfor sit tidligere hold i en afgørende kamp.

Når RB Leipzig onsdag aften møder VfL Wolfsburg i kvartfinalen i DFB-Pokalen, bliver det en særlig kamp for Ridle Baku.

Den tyske højreback skiftede i januar fra Wolfsburg til Leipzig, og nu står han over for sin tidligere klub i en skæbnekamp for sæsonen.

Leipzig befinder sig nemlig i en svær periode med kun to sejre i de seneste ni kampe, og spekulationerne om træner Marco Roses fremtid er begyndt at tage fart – senest har der sågar også været rygter om en potentiel spillerflugt, hvis holdet skulle misse Champions League.

Derfor er pokalkampen mod Wolfsburg ikke blot en mulighed for at avancere – den kan også definere resten af Leipzigs sæson.

“Det er en meget vigtig kamp, som afgør, hvilken retning resten af sæsonen tager,” siger Baku til klubbens hjemmeside.

“Vi vil vinde for fansene og for byen.”

Selvom Leipzig i november led et overraskende 1-5-nederlag til Wolfsburg, ser Baku optimistisk på opgaven.

“Vi har hjemmebane, vi har et mere erfarent hold, og kvalitativt mener jeg, at vi er en anelse stærkere end Wolfsburg,” vurderer han.

Som tidligere Wolfsburg-spiller kender Baku udmærket gæsternes styrker.

“Wolfsburg er ekstremt fysisk stærke, de spiller med stor intensitet og søger konstant direkte kontakt i duellerne. Det gør dem svære at spille imod,” forklarer han.

En anden fordel ved Wolfsburgs spillestil er deres taktiske fleksibilitet, hvor de hurtigt kan skifte mellem tre- og firemandsforsvar, og for Leipzig bliver det derfor afgørende at finde den rette balance mellem aggressivitet og struktur.

Endnu en dansk træner i Bundesligaen? Meget peger i Priskes retning

Læs også: Endnu en dansk træner i Bundesligaen? Meget peger i Priskes retning

Ridle Baku udpeger to profiler

Baku fremhæver to spillere, som Leipzig især skal være opmærksomme på, dels Mohammed Amoura, dels Konstantinos Koulierakis.

Amoura, Wolfsburgs algeriske angriber, scorede således to mål i 5-1-sejren i november.

“Han er en spiller, der kan gøre en forskel, især med sin hurtighed. Vi skal være ekstra opmærksomme på ham,” advarer Baku.

Dernæst fremhæver Baku altså også Konstantinos Koulierakis, Wolfsburgs unge græske forsvarsspiller.

“Han har haft en fremragende sæson. Benjamin Šeško skal virkelig kæmpe for at komme forbi ham. Og selvom han endnu ikke har scoret, har jeg set ham afslutte farligt flere gange til træning,” fortæller Baku.

For Baku og Leipzig handler det ikke kun om en plads i semifinalen – det er også en chance for at revanchere den ydmygende novemberkamp mod Wolfsburg.

“Vi har brug for en toppræstation fra vores angribere og en stærk defensiv indsats. Og så skal vores fans bakke os op hele vejen,” lyder hans klare budskab.

Når Leipzig og Wolfsburg tørner sammen i Red Bull Arena, vil Baku gøre alt for at sikre, at det denne gang bliver ham – og ikke hans tidligere holdkammerater – der står tilbage som sejrherre.

Wolfsburg-anfører får to dage i skyggen efter nyt rødt

Læs også: Wolfsburg-anfører får to dage i skyggen efter nyt rødt

Kan Wind igen afgøre mod Mainz i sidste sekund?

Læs også: Kan Wind igen afgøre mod Mainz i sidste sekund?

Seneste nyheder

Se flere nyheder