Bundesliga Livemusik fra Lviv: Freiburg viser solidaritet med Ukraine gennem nyt initiativ Foto: Europa-Park Stadion / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 7. februar 2025 1. FC Heidenheim SC Freiburg Ukraine Freiburg forsøger sig i denne weekend med et nyt initiativ, der skal sætte fokus på solidaritet med Ukraine, der for snart tre år siden blev invaderet af russiske tropper. SC Freiburg sætter lørdag særligt fokus på solidaritet med Ukraine, når de hjemme møder 1. FC Heidenheim i Bundesligaen. Lige før kampstart vil ukrainske musikere fra Lviv, der er venskabsby med Freiburg im Breisgau, spille ikoniske “You’ll Never Walk Alone” via en videoforbindelse fra et beskyttet øvelokale. Publikum på Europa-Park Stadion kan ikke blot høre dem spille, men musikerne i Lviv, der er Ukraines sjette største by, vil også kunne opleve reaktionen fra tribunerne. Initiativet, skabt af den tidligere SC-spiller Carmen Höfflin og Sportfreunde Stiller-bassisten Rüdiger Linhof, har til formål at sende et kraftigt budskab om støtte og sammenhold. Freiburgs cheftræner Julian Schuster har også opfordret alle til at deltage i den symbolske handling: “Vi er en generation, der heldigvis ikke har oplevet en stor krig. Det er vores ansvar at værdsætte den verden, vi lever i, og samtidig vise vores medfølelse.” Han understreger, at dette er et vigtigt signal fra byen, klubben og dens fans til venskabsbyen Lviv og hele Ukraine. Bag aktionen står projektet “One Voice,” der er en del af initiativet Kultur-Konvoi fra Sportfreunde Stiller. Gruppen arbejder aktivt på at støtte Ukraine, blandt andet ved at sende redningskøretøjer til krigszonen. 🥲🥲🥲 pic.twitter.com/2gQYZYxeVx— SC Freiburg (@scfreiburg) September 26, 2021 Med “One Voice” ønskes det nu også at skabe live-forbindelser fra ukrainske kunstnere til sportsarenaer i Europa, så deres stemmer fortsat kan blive hørt. For Rüdiger Linhof er det afgørende at bringe denne solidaritet ind i fodboldverdenen: “Et stadion, hvor tusindvis af fodboldfans samles, er det perfekte sted for vores budskab. Det er præcis vores liga.” Læs også: Freiburg-profil forventer seks ugers fuld gas Klub kendt for socialt engagement Carmen Höfflin, der nu arbejder som fodboldekspert for DAZN og som aktiv tørnede ud for SC Freiburg i to omgange, ser initiativet som en vigtig anerkendelse af de ukrainske kunstnere: “At en stor fodboldklub giver disse kunstnere en scene før en Bundesliga-kamp viser en utrolig respekt og solidaritet,” fortæller hun ifølge Kicker. Valget af sangen “You’ll Never Walk Alone” er såmænd heller ingen tilfældighed, for den verdensberømte hymne symboliserer håb og sammenhold – og netop derfor er den oplagt til at understøtte budskabet. “Alle fodboldfans kender sangen, og når vi når til omkvædet, kan alle synge med,” tilføjer Höfflin. SC Freiburg har længe været kendt for deres sociale engagement, og denne aktion er således blot endnu et eksempel på, hvordan klubben bruger sin platform til at sætte fokus på vigtige humanitære spørgsmål. I en tid, hvor den russiske invasion af Ukraine nærmer sig sin tredje årsdag, sender Freiburgs fans og spillere en klar besked: Ukraine står stadig ikke alene.Øverst på formularenNederst på formularen Læs også: Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Læs også: Heidenheim har desperat brug for sejre Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt