Bundesliga Leverkusen tror på CL-chancer mod Bayern Foto: Bayer Leverkusen / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 2. marts 2025 Bayer Leverkusen Granit Xhaka Xabi Alonso Med en flot sejr over Frankfurt fastholder Leverkusen momentum før CL-bragene mod Bayern München. Efter en overbevisende 4-1-sejr over Eintracht Frankfurt har Xabi Alonsos mandskab nu rettet blikket mod den næste store udfordring: Champions League-opgøret mod Bayern München. Med tre sejre og tre uafgjorte i de seneste seks møder mod de tyske rekordmestre er der grund til optimisme, og midtbanegeneralen Granit Xhaka tøver ikke med at sende en lille advarsel afsted: “Vi er stabile nok til at kunne irritere Bayern,” fortæller han efter kampen. Leverkusen har allerede vist, at de kan matche Bayern, senest i Bundesligaen for to uger siden, hvor de spillede 0-0, men var det klart stærkeste hold. Det giver tro på tingene inden de kommende opgør i Champions League, men Xabi Alonso advarer mod at tro, at liga og europæisk fodbold er det samme. “Champions League er noget helt andet. Det er mere emotionelt. Fem dårlige minutter – og du er ude,” siger han med henvisning til de små marginaler, der kan afgøre knockout-kampe på den største scene. Leverkusen kommer dog ind til kampen i topform. Holdet er ubesejret i otte kampe på tværs af alle turneringer, og mod Frankfurt viste de igen deres kvalitet. I en første halvleg, hvor de kørte modstanderen over, cementerede de deres status som Bayerns største konkurrent i Bundesligaen. De har stadig otte point op til førstepladsen, men som Xhaka pointerer: “Vi kigger først på tabellen efter 34 runder.” Læs også: Xabi Alonso og Leverkusen vil slutte sæsonen stærkt Leverkusen har fokus på pokalerne Mere interessant er dog pokalturneringerne, hvor han mener, at “meget er muligt” for Leverkusen. For Bayer 04 handler det nu om at tage momentum med sig til München. Xabi Alonso erkender, at en udekamp i Allianz Arena bliver en enorm udfordring, men han tror på, at holdet kan levere endnu en stærk præstation mod Bayern. Spørgsmålet er, om Leverkusen denne gang kan tage det sidste skridt og omsætte deres spil til en sejr, når det virkelig gælder. Læs også: Leverkusen snupper Maza fra Hertha Læs også: VM i fare: Andrich overvejer Leverkusen-exit Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt