Bundesliga

Leipzig risikerer spillerflugt: Ét mål skal opfyldes

Leipzig Xavi Simons Benjamin Šeško
Foto: Xavi Simons & Benjamin Šeško / Getty Images

RB Leipzig har ikke samme succes som tidligere, og hvis ikke klubben sikrer sig CL-deltagelse i næste sæson, kan det føre til stor spillerflugt.

RB Leipzig risikerer at gennemgå en omfattende omstrukturering til sommer, hvis klubben ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.

Ifølge Sport Bild vil flere af holdets profiler således blive sat til salg, hvis Leipzig, der aktuelt er nummer seks i Bundesligaen, ikke formår at sikre en top fire-placering.

Champions League-deltagelse har nemlig i flere år været en afgørende faktor for Leipzigs evne til at tiltrække store talenter som Xavi Simons og Loïs Openda.

Men hvis klubben misser kvalifikationen, kan det føre til et større spillersalg, og blandt de profiler, der kan være på vej væk, nævnes især fem spillere:

  • Castello Lukeba: Den 21-årige forsvarsspiller har en frikøbsklausul på 670 millioner danske kroner, som Real Madrid angiveligt er interesseret i at udnytte. Han ønsker at forlade klubben uanset, hvordan sæsonen ender.
  • Benjamin Šeško: Den slovenske angriber har tiltrukket interesse fra Arsenal og kan blive en af de første spillere, der forlader klubben.
  • Xavi Simons: Midtbanestjernen, som Leipzig netop har sikret sig permanent, har også været rygtet til Liverpool.
  • Loïs Openda og David Raum: Begge vil overveje et skifte, hvis Leipzig ikke kvalificerer sig til Champions League.

En fordel for Leipzig er, at bortset fra Lukeba, har ingen af spillerne en frikøbsklausul, hvilket betyder, at klubben kan maksimere deres salgspris.

Det er dog ikke kun spillerne, der kan være på vej væk, for ifølge Sport Bild overvejer Leipzig ligeledes at fyre cheftræner Marco Rose, hvis målsætningen om Champions League fejler.

Stuttgarts enormt succesrige træner, Sebastian Hoeneß, nævnes allerede nu som en mulig afløser, hvis Rose skulle få sparket.

Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent

Læs også: Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent

Presset vokser på Leipzig

Leipzig har været en fast deltager i Champions League de seneste seks sæsoner, men de seneste ugers formdyk har skabt tvivl om, hvorvidt de kan sikre sig en plads blandt de fire bedste.

Hvis de ikke formår det, kan klubben stå over for en sommer med markante ændringer – både på spillerfronten og i trænerstaben.

Spansk medie: Barça siger nej til Nico Williams

Læs også: Spansk medie: Barça siger nej til Nico Williams

Inter intensiverer jagt på canadisk bomber

Læs også: Inter intensiverer jagt på canadisk bomber

Seneste nyheder

Se flere nyheder