Bundesliga Holstein Kiel går ind i afgørende fase Foto: Lasse Rosenboom / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 28. februar 2025 Holstein Kiel Marcel Rapp Holstein Kiel ser ud til at må kæmpe med næb og klør for at overleve i Bundesligaen i denne sæson. Holstein Kiel befinder sig i en yderst kritisk fase af sæsonen, hvor hver kamp kan være afgørende for håbet om overlevelse i Bundesligaen. Inden søndagens udekamp mod Union Berlin er holdet fortsat isoleret på sidstepladsen med kun 13 point efter 23 spillerunder, og endnu et nederlag vil gøre chancerne for at redde sæsonen endnu mindre. “Crunchtime begynder nu,” fastslår træner Marcel Rapp fredag uden omsvøb. “Det handler kun om os. Vi skal begynde at samle point.” Med en stadig voksende afstand til redningspladserne er Kiel tvunget til at levere resultater nu, hvis de vil holde liv i drømmen om i det mindste at sikre sig en playoffplads via placering nummer 16. Et lyspunkt for Kiel er Steven Skrzybskis tilbagevenden. Den 32-årige offensivspiller har scoret fire mål i sine seneste tre kampe, men har været ude i to uger med muskulære problemer. Nu er han klar til comeback – og det endda mod sin barndomsklub Union Berlin, hvor han tilbragte 18 år af sin karriere. “Han er nok ikke klar til 90 minutter, men en halvleg burde han kunne spille,” forklarer Rapp. Skrzybskis evne til at gøre en forskel foran mål kan blive afgørende for Kiels muligheder i Berlin. Læs også: Holstein Kiel-anfører Lewis Holtby raser over dommer: “Det er en skandale” Holstein Kiel kæmper med skader På skadesfronten må Rapp dog fortsat undvære flere vigtige spillere. Patrick Erras, Colin Kleine-Bekel, Carl Johansson, Ivan Nekić og Benedikt Pichler er således stadig alle ude, og derudover er amerikanske John Tolkin ude i flere uger med en muskelfiberskade. En potentiel opmuntring kan være, at offensivspilleren Alexander Bernhardsson snart er tilbage i truppen efter en patellaseneskade – og han har i øvrigt også en personlig grund til at være motiveret, da han i tirsdags blev far for første gang. Søndagens opgør på Alte Försterei bliver ikke let, men Kiel kan finde en smule selvtillid i, at de tidligere på året slog Union 2-1 i en testkamp. Derudover vil 2.500 medrejsende fans på det udsolgte udeafsnit forsøge at skabe en stemning, der kan hjælpe holdet frem mod sæsonens første udesejr. Med 11 kampe tilbage af sæsonen har Kiel ikke længere råd til at spilde chancer – og søndag bliver en af de sidste muligheder for at kickstarte en sensationel overlevelseskamp. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt