Bundesliga Bayer Leverkusen sender advarsel til Real Madrid: Hold nallerne fra Xabi Alonso Foto: Xabi Alonso / Getty Images Af Andreas Adamsen 5. februar 2025 Bayer Leverkusen Real Madrid Xabi Alonso Spørger man sportsdirektør Simon Rolfes, skal håbefulde bejlere ikke gøre sig forhåbninger om, at de kan få fingrene i Bayer Leverkusens succestræner Xabi Alonso uden kamp fra de tyske mestre. Bayer Leverkusen har sendt et klart signal til fodboldverdenen: Klubben har ikke planer om at give slip på hverken Xabi Alonso eller Florian Wirtz denne sommer. I takt med at rygterne intensiveres om Real Madrids interesse i Alonso som mulig efterfølger for Carlo Ancelotti, har Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfes, nu understreget, at klubben vil kæmpe for at beholde deres succestræner og deres største offensive profil. “Vi tror på, at vi har en reel chance for at beholde både Alonso og Wirtz efter sommeren,” fortæller Rolfes til Sky Sports Tyskland. Han påpeger ved samme lejlighed, at begge har kontrakt med klubben, og at de trives i Leverkusen. Wirtz, der er en af Europas mest lovende offensive midtbanespillere, er bundet til klubben indtil 2027, og Rolfes antyder, at forhandlinger om en forbedret aftale stadig pågår. Xabi Alonso har haft en sensationel indflydelse på Bayer Leverkusen siden sin ankomst i 2022. 🚨🔴⚫️ Bayer director Simon Rolfes: “We feel we have chances to keep Xabi Alonso and Florian Wirtz at the club beyond the summer”.“Both have contracts and feel comfortable. New deal for Wirtz? We still need to clarify some details”, told @SkySportDE. pic.twitter.com/HEiTaGsXQp— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) February 4, 2025 Han har ikke bare skabt et af de mest velspillende hold i Europa, men også ført klubben til dens første Bundesliga-titel nogensinde. Baskerens taktiske fleksibilitet og evne til at udvikle unge spillere har gjort ham til en af de mest eftertragtede trænere i verden, og både Liverpool og Bayern München, begge klubber Alonso tørnede ud for som aktiv, har tidligere været nævnt som bejlere, men lige nu synes Real Madrid at være den mest sandsynlige destination, hvis Ancelotti forlader posten. For nylig erkendte Alonso selv sit særlige bånd til Madrid, hvor han ligeledes spillede mellem 2009 og 2015 og vandt både La Liga og Champions League. “Der er en stærk forbindelse,” kom det fra den 43-årige spanier for få uger siden, hvilket kun har pustet yderligere til spekulationerne. Stærk forhandlingsposition Leverkusen har dog en stærk position i kampen om Alonso, for klubben har udviklet sig markant under Alonso og kan tilbyde et stabilt projekt, hvor han får tid til at fortsætte sin succes. Samtidig vil det kræve en stor økonomisk indsats fra Real Madrid at lokke ham væk, da han har kontrakt frem til 2026. Florian Wirtz’ fremtid er en anden brik i puslespillet – en forlængelse kan cementere Leverkusen som et tophold i Europa, mens et salg til en storklub kan give økonomisk råderum til at forstærke truppen yderligere. For nuværende har Bayer Leverkusen dog med Rolfes’ udtalelser sat en tyk streg under, at de ikke vil lade deres to største profiler gå uden kamp. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Bundesliga Ridle Baku efter januarskifte til RB Leipzig: ”Alt her er større” Europa League UEFA dumper bane: Union Saint-Gilloise skal finde ny hjemmebane til Ajax-brag Serie A Slag for Antonio Conte og Napoli: David Neres ramt af muskelskade Premier League Ian Wright med råd til Manchester United: Køb Ipswich-angriberen Liam Delap La Liga Joachim Löw: Alle trænere bør besøge Barcelonas La Masia Premier League Jack Grealish åbner op: Det sidste år har været det sværeste i mit liv