Æresdivisionen Anton Gaaei med nøglerolle i danskeropgør Foto: NurPhoto / Getty Images Af Nicolai Pedersen 19. januar 2025 AFC Ajax Anton Gaaei Jacob Trenskow Anton Gaaei viste sig fra sin bedste side, da han spillede en afgørende rolle i Ajax’ 2-0-sejr over Heerenveen på udebane. Den danske højreback fik chancen fra start i opgøret, og det skulle hurtigt vise sig at være en klog beslutning fra Ajax-træner Francesco Farioli. Allerede efter 20 minutter satte Gaaei sit præg på kampen med et præcist hjørnespark, som landede perfekt på panden af kroatiske Josip Sutalo. Forsvarsspilleren svigtede ikke og headede bolden sikkert i mål, hvilket sendte Ajax foran 1-0. Det var en vigtig start for det hollandske storhold, der i øjeblikket kæmper intenst om toppen af Eredivisie. Resten af kampen fortsatte Ajax med at dominere, og selvom Heerenveen, med en anden dansker på banen i den normalt storspillende Jacob Trenskow, forsøgte at finde et modsvar, blev det aldrig rigtig farligt. Ajax holdt kontrol over spillet og lukkede effektivt ned for hjemmeholdets angrebsmuligheder. Læs også: ”Ukendt” nordmand har taget Ajax med storm Gaaei har genfundet sig selv Ti minutter før slutfløjt cementerede Ajax sejren. Endnu en gang blev et hjørnespark udslagsgivende, da Chuba Akpom fandt vej til måltavlen efter en intens situation i feltet. Akpoms mål fjernede enhver tvivl om kampens udfald, og dermed kunne Ajax tage alle tre point med hjem. Sejren betyder, at Ajax fortsat holder fast i andenpladsen i ligaen, nu blot ét point bag PSV, som indtager førstepladsen. For Anton Gaaei var det en aften, der understregede hans evner og talent. Gaaei er kommet langt siden sit skifte til Ajax sidste sommer, hvor han i en lang periode var en af de mest udskældte spillere blandt fansene. Ajax har fået vendt skuden siden, og her har Gaaei været en væsentlig del af den tranformation. Læs også: UEFA dumper bane: Union Saint-Gilloise skal finde ny hjemmebane til Ajax-brag Læs også: Jordan Henderson uden anførerbind i Ajax: Monaco-skifte tæt på Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt