Premier League

Amorim vil ændre medejers opfattelse

Ruben Amorim Manchester United
Foto: Ruben Amorim / Getty Images

Sir Jim Ratcliffe har været ganske kritisk overfor Manchester United, og nu ønsker cheftræner Ruben Amorim at ændre medejerens opfattelse.

Manchester United-manager Ruben Amorim tager Sir Jim Ratcliffes kritik af holdet til efterretning, men understreger, at målet er at ændre medejerens opfattelse gennem bedre præstationer.

Ratcliffe var i et nyligt interview hård ved flere af klubbens profiler og påpegede, at nogle spillere enten ikke er gode nok eller er blev overbetalt.

Samtidig roser han Amorim og kaldte ham en “fremragende ung træner,” som vil være i klubben i mange år.

Amorim er ærlig i sin vurdering af situationen:

“Hvis vi skal være helt ærlige, så underpræsterer vi alle sammen – mig selv og alle spillerne. Men vi kan stadig ændre det, og derfor inkluderer jeg også mig selv i den kritik,” siger han på onsdagens pressemøde.

Han nævner særligt Casemiro, som vandt alt med Real Madrid, men ikke har ramt niveauet i denne sæson.

“Vi ved, at spillere af hans kaliber kan spille meget bedre. Så fokus er at ændre Sir Jims opfattelse – og at ændre alles opfattelse.”

Trods de skarpe ord fra medejer Sir Jim Ratcliffe, har Amorim ikke noget problem med ham.

Tværtimod mener han, at deres ærlige og direkte kommunikation er en fordel.

“Vi er meget ens i vores tilgang. Jeg har altid følt støtte fra ledelsen, især fra Sir Jim,” kommer det fra portugiseren.

“Vi har haft disse samtaler før. Efter kampe kommer de ned i omklædningsrummet og taler med mig om det. At han nu siger det offentligt, er faktisk godt for en træner – men vi har stadig brug for resultater og forbedringer.”

Torsdag spiller United returopgør i Europa League mod Real Sociedad, efter at første kamp i Spanien endte 1-1.

Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Læs også: Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Amorim bekræfter comebacks

Amorim kan bekræfte, at Mason Mount er tilbage i træning, men kampen kommer for tidligt for den engelske midtbanespiller.

Manuel Ugarte er dog klar efter at have misset de seneste to kampe, mens Harry Maguire og Leny Yoro stadig er ude.

Amorim er dog optimistisk omkring Maguires chancer for at vende tilbage til søndagens Premier League-opgør mod Leicester City.

Amorim blev også spurgt til Uniteds nye stadionprojekt, som blev præsenteret tidligere på ugen.

Med en kapacitet på 100.000 tilskuere og en pris på 17,63 milliarder danske kroner, skal det være et af verdens bedste stadions.

Portugiseren har dog kun én ting for øje:

“Det ligger ude i fremtiden, måske fem år fra nu. Vi skal fokusere på nutiden, og jeg er virkelig spændt på at vinde noget her på Old Trafford.”

United står altså over for en afgørende uge, hvor en plads i Europa Leagues kvartfinaler og jagten på forbedrede resultater i Premier League står øverst på dagsordenen.

Juventus kan tvinges til salg – City og United lurer

Læs også: Juventus kan tvinges til salg – City og United lurer

Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten

Læs også: Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten

Seneste nyheder

Se flere nyheder