United opfordres til at hente Benzema: Rasmus Højlund er en af årsagerne
Manchester United er blevet opfordret til at hente Karim Benzema på en lejeaftale. Rasmus Højlund er en årsagerne til det.
Den 36-årige Karim Benzema er angiveligt ikke tilfreds med tilværelsen i Saudi-Arabien. Derfor skulle han være på jagt efter en måde, hvorpå han kan forlade Al-Ittihad.
Dette har fået Paul Ince til at opfordre Manchester United til at hente ham til Old Trafford. Det skyldes blandt andet, at han mener, at det kan fjerne noget af presset på Rasmus Højlund.
“Hvis Manchester United kan få Karim Benzema, så vælger du ham hele dagen lang. At købe Benzema ville løfte hele klubben, herunder fansene. Jeg er ligeglad med, at han er 36 år. Han er en verdensklassespiller,” siger Ince ifølge GOAL.
“Det ville være fantastisk, hvis klubben kunne få ham. Det ville tage et stort pres fra Højlund, og det kunne løfte dem op til de fire øverste pladser. Han er en målscorer. Hvis han forlader Saudi Pro League, så vil der være et par hold, der forsøger at hente ham. Det er helt sikkert.”
“Hvis Manchester United skulle forsøge at hente ham (Benzema, red.), fjerner det også til en vis grad presset fra Rasmus Højlund. Han er stadig en ung angriber, der helst vil have en seniorspiller at se op til.”
“Der ville ikke være pres på ham for at score, hver gang han spiller, og han kan bruge sin tid på træning og at ære fra en af de bedste. Det ville være et godt køb for United, hvis de kunne hente ham, Det ville det virkelig være.”
Benzema har dog afvist rygterne om, at han skulle være interesseret i at forlade Al-Ittihad. Dette har dog ikke fået de mange rygter til at aftage.